Luk

Medie: PSV-træner vil ikke til Leipzig

| International | 2 kommentarer

Infoboks

PSV Eindhoven - Ajax
Æresdivisionen (23/01)
bet365 3,50 3,80 1,95

PSV-træner Roger Schmidt vil ifølge Kicker ikke til RB Leipzig, for han vil hellere fuldføre sin kontrakt i den hollandske storklub, hvor han har udløb til sommer.

Kicker meldte mandag morgen, at RB Leipzig havde PSV-træner Roger Schmidt som foretrukken kandidat til at afløse den fyrede cheftræner Jesse Marsch.

Nu melder selvsamme Kicker, at Schmidt ikke er interesseret i at komme til RB Leipzig, da han gerne vil blive i PSV og fuldføre sin kontrakt, der udløber til sommer.

PSV er nummer tre i Æresdivisionen - to point efter Ajax - ligesom der venter en afgørende gruppekamp i Europa League torsdag mod Real Sociedad. Det arbejde ønsker Roger Schmidt altså angiveligt at følge til dørs.

Sport1 har samme informationer som Kicker, og PSV's direktør, Toon Gerbrands, er da også helt rolig over rygterne. En forlængelse er nemlig også en mulighed.

- Hans navn er blevet nævnt i så mange klubber. Vi diskuterer fremtiden sammen. Der er også spørgsmål omkring startopstillingen i næste sæson. Det første møde har vi holdt, og der følger snart et mere. Begge parter har det godt og har intet tidspres, siger han ifølge Sport1.

54-årige Roger Schmidt har en fortid i blandt andet Bayer Leverkusen, hvor han var fra 2014 til 2017 og nåede 125 kampe.

Han har også været i RB Salzburg fra 2012 til 2014, men siden sommeren 2020 har den stået på PSV.


Af Sara Margren
Fredag 21. januar
Torsdag 20. januar