Den talentfulde spanske angriber Marc Guiu skulle være tæt på et skifte til RB Leipzig. Det melder Fabrizio Romano.
Klubberne er blevet enige om en pris, og RB Leipzig er også nået til enighed med Guiu om de personlige vilkår.
Der er tale om en permanent aftale med en videresalgsklausul, som Chelsea kan få gavn af, hvis angriberen sælges videre i fremtiden.
Artiklen fortsætter efter billedet

20-årige Marc Guiu kom til Chelsea fra Barcelona tilbage i 2024. Siden da har spanieren haft svært ved at bide sig fast på Chelseas førstehold, og det er blot blevet til 28 kampe for London-klubben i perioden.
Undervejs var Guiu også udlejet til Sunderland, hvor han heller ikke slog igennem.
Nu fortsætter Guiu karrieren i RB Leipzig.

Chelsea
RB Leipzig


























