Luk

Medie: Rüdiger vil væk - Real Madrid står klar

| Premier League | 17 kommentarer

Infoboks

Chelsea - Tottenham
Premier League (23/01)
Oddset 1,65 4,00 5,10
bet365 1,65 4,00 5,00

Antonio Rüdiger har angiveligt besluttet sig for at forlade Chelsea til sommer, hvor hans kontrakt udløber. Real Madrid og Bayern München skulle begge være klar til at overtage den tyske centerback.

Thomas Tuchel har i den grad fået sat styr på Chelseas forsvar siden sin ankomst til klubben, men til sommer kan han mangle en vigtig profil i de bagerste rækker.

Tyske Antonio Rüdiger er i sit livs form, og han er angiveligt ikke tilfreds med Chelseas nye kontraktudspil - hans nuværende aftale udløber til sommer.

Derfor har tyskeren besluttet sig for at forlade klubben. Det skriver den engelske avis The Independent.

Avisen oplyser endvidere, at den tyske forsvarsspiller har fået et langt mere attraktivt udspil fra Real Madrid og Bayern München, og derfor skulle han have besluttet sig for et skifte til en af de to klubber.

Rüdiger kom til Chelsea fra AS Roma tilbage i sommeren 2017.


Af Theis Fischer Brandt

17 kommentarer

Slettet(270000221401) 21:20          
Giv hans løn til AC så - ellers må han også søge væk.
Chris1234 21:41          
Av av Chelsea får problemer næste sæson og så bliver Tuchel nok fyret. Hvem ligger seriøst og lurer i kulissen som de kan hente ind?
Pep Guardiola 22:01          
Kounde fra Sevilla var de varme på i sommer, mon ikke de henter ham.
Vince71 22:01          
Nu imponerede Rüdiger jo ikke vanvittig meget under hverken Sarri eller Lampard. Under Lampard var han faktisk ret ringe til tider, selvom han blev anset som ham der skulle løse vores defensive problem (det blev værre med ham på banen).

Det var først da Tuchel kom og implementerede sit system at både ham og ACs niveau og form blevet hevet gevaldigt. Selv Chalobah som kun er 22 år og spiller sin første sæson for førstehold har jo været klasse i det system. Det er i høj grad Tuchel som har fået det bedste frem i dem og gjort dem mere stabile. Så mon ikke Tuchel også finder en løsning på Rüdiger relativt hurtigt, selvom han selvfølgelig vil blive savnet hvis han smutter.
Plastikfanen 22:09          
Den kan godt gøre ondt på Chelsea næste sæson. Hvis Rüdiger og AC skal videre, Silva nærmer sig sidste udløbsdato. Et par nye skal lige ind og lære PL. Måske de kan få Maguire billigt.
Sims91 22:57          
Kounde har stadig en frikøbsklausul på ca. 70 millioner pund, som Chelsea ikke havde lyst til at betale i sommers. Det skal de bestemme sig for, hvis de vil have ham.
miks 22:59          
Rudiger har hjerte, og det elsker man i England. Men nogen stor forsvarsspiller er han vel ikke.
Onsdag 19. januar