Luk

Medie: Segunda-hold lurer på FCM'er

| International | 1 kommentar

Infoboks

UD Ibiza - Zaragoza
Segunda División (31/01)
Oddset 2,10 3,15 3,65
bet365 2,10 3,10 3,75

FC Midtjylland-spilleren Bozhidar Kraev er angiveligt et emne i Zaragoza, der gør sig i den næstbedste spanske række. Kraev skulle være en af to prioriterede emner.

I den næstbedste spanske række har Zaragoza fortsat brug for en forstærkning på den centrale midtbane, og det skal gerne være en offensivt tænkende en af slagsen.

Derfor har klubben udset sig FC Midtjylland-spilleren Bozhidar Kraev som en af to spillere, man holder øje med som en mulig forstærkning.

Det skriver lokalmediet El Periodico de Aragon.

24-årige Kraev er angiveligt et emne sammen med Levante-spilleren Pablo Martinez, som Zaragoza faktisk allerede skulle have forhørt sig på.

Mediet melder ikke, hvordan Levante har forholdt sig til forespørgslen, men skriver i stedet, at det i Kraev tilfælde nærmere vil være et lejeophold eller muligvis en fri transfer, hvis Kraev ophæves i FCM.

Kraev har ikke været nogen stor succes i det midtjyske, og han har længe lignet en spiller, der var på vej videre. Tidligere i august skrev det portugisiske medie Record, at Kraev var på vej til den portugisiske klub Estoril, men det er altså endnu ikke sket.

Nu kan det være, at han i stedet skal til spansk fodbold.

Bulgarske Kraev har i sin FCM-tid været udlejet i to omgange til portugisisk fodbold. Senest i forårssæsonen.


Af Jonas Dalgård
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar