Luk

Medie: Solskjær har tabt omklædningsrummet

| Premier League | 63 kommentarer

Infoboks

Manchester United - Young Boys
Champions League gruppe F (08/12)
Oddset 1,38 5,00 7,35
bet365 1,40 5,00 7,00

Ifølge ESPN har en stor del af Manchester Uniteds omklædningsrum mistet tilliden til træner Ole Gunnar Solskjær, der mangler erfaring og en klar taktisk retning. 

En ydmygelse på 0-5 hjemme mod ærkerivalerne Liverpool er det seneste skud på stammen af kritik, der hagler ned over Manchester United-træner Ole Gunnar Solskjær. 

Kritikken er ifølge ESPN også nået til omklædningsrummet, hvor en stor del af spillerne skulle have mistet tilliden til den norske cheftræner. 

Ifølge mediet er det nemlig kun en gruppe af britiske spillere og enkelte udlændinge, der fortsat bakker Solskjær op. På trods af dette understreger kilder overfor ESPN, at stemningen ikke er nært så giftig, som den var under Jose Mourinho. 

En større gruppe af spillerne skulle dog sætte spørgsmålstegn ved Solskjærs trænerevner og erfaring. 

Spillerne skulle være utilfredse med hans manglende evne til at løse de defensive problemer, ligesom de ikke mener, at Jesse Lingard, Donny van de Beek og Nemanja Matic har fået nok chancer i forhold til flere andre spillere, der ellers har underpræsteret. 

Derudover er nogle af de fremtrædende spillere bekymret over, at Solskjær ikke evner at få offensiven til at spille sammen. En kilde fortæller til ESPN, at det særligt er det manglende sammenspil mellem Cristiano Ronaldo og Mason Greenwood, som dele af United-spillerne mener nordmanden ikke får forløst godt nok. 

Endeligt går kritikken på, at Solskjær mangler erfaring i forhold til konkurrenterne Pep Guardiola, Jürgen Klopp og Thomas Tuchel. United-spillerne savner ganske enkelt en mere tydelig taktik. 

En mulig kandidat til at overtage posten kunne være italienske Antonio Conte, men ham er United ikke fuldstændig overbeviste om, da han har en opslidende og krævende stil, skriver ESPN. 

På trods af dette er Conte ikke helt ude af billedet, da den engelske storklub også er klar over, at han muligvis er den bedste ledige kandidat. 


Af Andreas Roesen
Mandag 6. december