Infoboks
Torino har udvist konkret interesse for Lecce-danskeren Morten Hjulmand, skriver Tuttosport, der samtidig melder om et indledende prisskilt på 215 millioner kroner for danskeren.
Morten Hjulmand har haft en glimrende sæson i Lecce, og danskeren har været sat i forbindelse med flere Serie A-klubber allerede.
Nu skriver mediet Tuttosport, at Torino har meldt sig ind i kampen om Hjulmands underskrift, og klubben har ifølge mediet forhørt sig konkret hos Lecce.
Her har Torino angiveligt fået at vide, at prisen for den 22-årige midtbanespiller ligger på 29 millioner euro - omkring 215 millioner danske kroner.
Mediet skriver dog samtidig, at Torino i tilfælde af reelle forhandlinger vil være til at tale med i forhold til at presse den noget høje pris ned.
Morten Hjulmand kom til Lecce i januar 2021, og han har kontrakt med klubben til sommeren 2024. Han har været fast mand for Lecce i denne sæson, hvor klubben har sikret sig oprykning til Serie A.
1 kommentar
Og de mener at Torino er til at tale med i forhold til at presse prisen ned... Ja, det tror da pokker at den bydende klub er interesseret i at få prisen ned haha