Luk

Medie: United henter brasiliansk back i Porto

| International | 2 kommentarer

Infoboks

FC Porto - Manchester City
Champions League gruppe C (01/12)
Oddset 5,30 3,90 1,65
bet365 5,25 4,00 1,61

Manchester United får ifølge Sky Sports den 27-årige venstreback Alex Telles til lægetjek mandag, efter forhandlingerne mellem Porto og United igen er kommet i gang.

Manchester United har kun hentet Donny van de Beek i dette sommervindue, men det lader til, at der kommer nyt blod i United-truppen mandag.

I hvert fald skriver Sky Sports, at United og Porto er blevet enige om en pris på den 27-årige venstreback Alex Telles.

Han skulle dukke op i Manchester til lægetjek mandag, og siden skulle han så flyve videre for at slutte sig til det brasilianske landshold.

United og Porto skulle ifølge Sky Sports have været uenige om prisen på Telles i en længere periode, hvilket havde medført døde forhandlinger. Men søndag morgen havde Porto så skiftet mening, da man ikke forventede at få et matchende bud, hvorfor der nu er gang i tingene igen.

Telles har et år tilbage af sin kontrakt med Porto, og United skulle betale omkring 125 millioner for backen.

I denne sæson har han på tre kampe scoret to mål og bidraget med to oplæg.


Af Jonas Dalgård
Mandag 30. november
Søndag 29. november