Det er angiveligt kun et lægetjek senere på ugen, der skal overstås, før Vagner Love kan kalde sig FC Midtjylland-spiller i forårssæsonen.
Det lyder næsten som noget, der kun kan ske i Football Manager, men nu skulle det angiveligt være meget tæt på at blive virkelighed.
Den brasilianske angrebslegende Vagner Love mangler angiveligt blot at overstå et lægetjek senere på ugen, før den gennem karrieren så målfarlige angriber kan iføre sig FC Midtjylland-trøjen i den kommende forårssæson.
Det skriver Ekstrabladet.
Vagner Love har den samme spilleragent som FC Midtjyllands stjernespiller Evander, og det skulle være via den kontakt, at handelen altså kan blive en realitet.
37-årige Love har gennem sin lange karriere repræsenteret klubber som Corinthians, Besiktas, Monaco og ikke mindst CSKA Moskva, hvor brasilianeren oplevede sine største sæsoner.
Love står desuden noteret for 25 A-landskampe for Brasilien, i hvilke han har scoret ni mål.
83 kommentarer
Det kommer selvfølgelig an på lønnen om det kan betale sig.