Luk

Medie: Van Gaal bliver hollandsk landstræner

| Holland | 16 kommentarer

Infoboks

Louis van Gaal vender retur fra sin pension for at blive hollandsk landstræner. Det skriver Telegraaf. 

I 2016 stoppede Louis van Gaal som cheftræner i Manchester United, hvor efter han gik på pension. 

Det har han været siden da, men nu mener hollandske Telegraaf at vide, at den 69-årige træner er ved at støve taktiktavlen af igen. 

Holland har været uden landstræner, siden Frank de Boer stoppede efter EM-skuffelsen i slutningen af juni. 

Afløseren skulle ifølge det velinformerede medie være Van Gaal, der dermed tager sin tredje tur i manegen som landstræner, hvilket han også var fra 2000 til 2001 og igen fra 2012 til 2014. 

Van Gaal skal ifølge Telegraaf have Danny Blind, Frans Hoek og Henk Fraser med som sine assistenter. 

Sidstnævnte fortsætter som cheftræner for Sparta Rotterdam, men vil efter planen blive landstræner efter VM 2022, når han er færdig med at stå i lære hos Van Gaal. 

 


Af Andreas Roesen
Fredag 23. juli