LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Medier: Barcelona står foran stor udskiftning

| International | 37 kommentarer
Avis: FC Barcelona er ét skridt fra kæmpe-transfer
Hvilket comeback var størst? Torsdagsholdet diskuterer Anfield-miraklet, Ajax-kollaps og Istanbul-triumf
Kommentator: Hvor er det rørende, at Lucas bliver helten for Tottenham
Analyse af Liverpools 4-0-genialitet: 'ALT går op i en højere enhed'
'Jeg kan nyde ham uden, at det skal bakkes op af statistik' - Mølby foretrækker Messi fremfor Ronaldo
Medier: Barcelona står foran stor udskiftning
Foto: Getty Images

Infoboks

Se ALLE Barcelona kampe på Den Glade Gris
1 GRATIS MÅL-Øl til alle i Barca trøje eller tørklæde ved første Barca scoring
1/2 PRIS i baren (alle hverdage, i week-end til kl. 24)
LÆS MERE!

Ifølge flere spanske medier gennemgår Barcelona en større revolution til sommer efter fiaskoen i Champions League.

Barcelonas store målsætning om at vinde Champions League i denne sæson smuldrede tirsdag aften, da holdet tabte hele 0-4 til Liverpool på Anfield.

Lionel Messi og co. gik ellers ind til kampen med en 3-0-sejr fra første kamp i ryggen, men et par brændte chancer i første halvleg blev dyre for Barca, som smed det hele væk i anden halvleg, hvor Liverpool kørte Barcelona over og vandt samlet med 4-3.

Efter kampen lagde især spanske medier ikke fingre imellem i beskrivelsen af det klare nederlag, som den lokale avis Sport beskrev som den største latterliggørelse i Barcelonas historie.

Spøgelser fra Rom

Det er anden sæson i træk, at Barcelona smed en stor føring fra første kamp på gulvet i Champions League, da holdet i sidste sæson vandt 4-1 i første kvartfinale mod Roma for senere at tabe 0-3 i Rom og ryge ud.

Trods sejr i både La Liga og Copa del Rey var fiaskoen i Champions League det helt store tema efter sæsonen, og meget tyder på, at det samme kommer til at ske i år.

Barcelona har igen sikret sig mesterskabet og er i finalen i Copa del Rey, men skuffelsen efter nederlaget til Liverpool er enorm og kommer til at kaste en skygge over den ellers flotte sæson.

Skuffelse får konsekvenser

Ifølge mange spanske medier, blandt andet Sport og Mundo Deportivo, som følger Barcelona tæt, får nederlaget konsekvenser for mange i og omkring holdet.

Cheftræner Ernesto Valverde, som kom til klubben i sommeren 2017, nærmer sig angiveligt en fyreseddel efter nederlaget.

Valverde har hentet gode resultater i sin tid i Barcelona, hvor han har ført klubben til to mesterskaber og undervejs blot har tabt fire ud af 74 La Liga-kampe, men undervejs har der været kritik af hans spillestil, som kritikkerne ikke mener, er pæn og poleret nok til Barcelona.

Men det er især det, at Valverde ikke har ført Messi og co. til triumf i Champions League, som ifølge medierne får konsekvenser for Valverde, og flere højtstående medlemmer i Barcelonas bestyrelse har angiveligt mistet troen på cheftræneren, hvorfor erstatningerne derfor er ved at blive kørt i stilling.

Det er trænernavne som Ajax' Erik ten Hag, Betis' Quique Setien og Thomas Tuchel fra PSG, som primært nævnes som mulige afløsere for Valverde, hvis han mister sit job; noget han ifølge medierne gør efter pokalfinalen mod Valencia den 25. maj.

Spillertruppen foran udskiftning

Det er ikke blot på trænerfronten, at Barca-ledelsen overvejer at skifte ud – en større udskiftning i spillertruppen kan også være på vej.

Barcelona har allerede sikret sig midtbanespilleren Frenkie De Jong, som kommer til klubben fra Ajax, men Barca menes at være klar til at hente mange flere spillere.

De Jongs holdkammerat Matthijs De Ligt menes at være tæt på Barcelona, og Barcelona har angiveligt også genoptaget interessen for Atletico Madrids Antoine Griezmann. Lyons venstreback Ferland Mendy meldes også som en mulig Barca-tilgang.

I det hele taget vil Barca-ledelsen have gang i en større foryngelse af truppen, hvor flere af de nuværende profiler i truppen er over 30 år.

Gerard Pique er 32 år gammel, Ivan Rakitic 31, Sergio Busquets 30, Lionel Messi 31, Jordi Alba 30 og Luis Suarez 32.

Flere medier mener, at Ivan Rakitic med stor sandsynlighed forlader klubben, men at prominente navne som Luis Suarez, Sergio Busquets og Jordi Alba efter fiaskoen på Anfield også kan være på vej ud.

Desuden virker det sikkert, at klubbens tålmodighed med Philippe Coutinho er opbrugt, og at han derfor sælges til sommer, mens spillere som Kevin-Prince Boateng, Thomas Vermaelen, Malcom, Denis Suarez, Andre Gomes og Jeison Murillo også meldes på vej væk. 

Den større udrensning af spillere vil ifølge medierne ikke betyde, at Barcelona vil gå ud og hente lige så mange erstatninger udefra, da de i høj grad skal erstattes af spillere fra klubbens b-hold, som samtidig efter planen skal have større roller på holdet på sigt – heriblandt Carles Alena, som er i truppen i denne sæson, Riqui Puig og Moussa Wague.


Af Mikkel Nøhr

37 kommentarer

bruger 129464 14:03          
Lyder fornuftigt! De kan starte med Valverde. Han har ødelagt alt hvad klubbens filosofi står for, og Messi har reddet hans røv gang på gang i denne sæson, men nu går den forhåbentlig ikke længere hr pragmatisk.
turbocharlie 14:04          
Ham der gamle Messi kan sgu lige få et år eller 2 i EfB inden han går på pension ;D
Toon Toon! 14:05          
Det bedste de kunne gøre ville være at lokke Klopp til klubben, om muligt.

Og køb dog så nogle defensive spillere, der er lige så gode som de offensive.
D.B.R. © 14:07          
Det bedste de kunne gøre ville være at lokke Klopp til klubben, om muligt.

Haha, ja, men mon ikke det ville blive noget af en dyr affære. Tvivler stærkt på, at Klopp vil til Barca.
pioneer 14:10          
Elsker, elsker, elsker sidste afsnit af artiklen
LaPioche 14:10          
Var det ikke Allegri, der håbede på at få et job i Barca? Så skal der da nok være et par catalanere, der drømmer sig tilbage til Valverde i en fart.
Maradona-Messi 14:11          
Fornuftigt! Den eneste af alle de nævnte, som efter min mening ikke behøver at forlade klubben, er Malcom. Han fortjener en reel chance. Egentlig ser jeg heller ikke Alba forlade klubben, da han bortset fra sit blackout i Liverpool faktisk har gjort det godt.
Mandag 27. maj
Søndag 26. maj