Luk

Medier: Real Madrid henter Ajax-profil i juni

| La Liga | 10 kommentarer

Infoboks

Ajax - Spakenburg
KNVB Cup (22/01)
bet365 1,01 26,00 34,00

Spanske Marca og hollandske De Telegraaf skriver onsdag, at Real Madrid og Ajax er blevet enige om en handel, der sender Donny van de Beek til Madrid efter sæsonen.

Donny van de Beek har været et varmt navn, siden han sidste sæson for alvor brød igennem med flotte præstationer på Ajax-holdet, som strålede i Champions League.

Manchester United og Real Madrid har været nævnt som nye destinationer, og nu lader det til, at en aftale om et sommerskifte er faldet på plads mellem Ajax og Real Madrid.

I hvert fald melder hollandske De Telegraaf og spanske Marca, at alt er klar for, at en transfer til en værdi af omkring 410 millioner kroner kan effektueres til sommer.

Marca skriver, at så længe intet ændres på ledelsesgangene i Madrid, så bliver handlen en realitet i begyndelsen af juni.

De Telegraaf tilføjer, at Manchester United ingen mulighed har for at hente De Beek nu.

Real Madrid skulle angiveligt have været enige med den hollandske midtbanespiller, men det blev som bekendt ikke til noget.

22-årige De Beek har selv udtalt sig og sagt, at han på ingen måde skifter i vinterens transfervindue.


Af Jonas Dalgård

10 kommentarer

Maradona-Messi 21:30          
Det tror jeg er et godt køb. Han har længe spillet rigtig godt.
danielramming 21:56          
Jeg ved godt der er en aldersforskel, men jeg forstår simpelthen ikke, at man vil give over 400 millioner for Beek, når man kan få Eriksen til omkring 100 mil med det samme. Han ville passe langt bedre ind, og han ville kunne gå ind omkring på holdet med det samme.
laligafan 22:19          
Synes ikke Eriksen er go nok spiller godt nogen kampe men ikke hver gang. Vi mangler en angriber synes ikke der mangler noget på midten specielt ikke efter Valverde.
bruger 130078 22:36          
Hvis det passer så er jeg spændt på og se ham i Real tror han passer meget godt ind
TJensen 22:39          
En 22 årig for 400 mille eller en snart 28 årig for 100 mille, ja jeg er enig i at det ikke rigtig giver mening.
Men på den anden side om Erikson ikke bryder igennem i RM og hans løn taget i betragtning har vi en ny Bale i RM, om den flyvende hollænder ikke bryder igennem kan man nok få en stor del af hans pris tilbage samt han koster nok meget mindre i løn end Erikson.
Så med RM brillerne forstår jeg, men som Dansker er jeg skuffet naturligvis.

Det som jeg syntes er mere vigtigt er hvem er han tænkt at erstatte, og hvem skal han konkurrere med?
Her vil jeg argumentere for at vores bedste midtbane består af Kroos, Casimiro og Valverde, og jeg ser ikke at han kan gå ind og tage en plads, ja det skulle vel være fra Isco, James eller Modric. Samtidig får vi vel snart ødegård tilbage og han spiller alt andet end lige på samme plads...

Så NEJ tak siger jeg, skal vi have en midtbane spiller skal det være fra absolut højeste klasse, en der kan gå ind og forbedre holdet og her ser jeg stadig bare Pogba..

Jasperthesjasper 22:44          
Jeg ved godt der er en aldersforskel, men jeg forstår simpelthen ikke, at man vil give over 400 millioner for Beek, når man kan få Eriksen til omkring 100 mil med det samme. Han ville passe langt bedre ind, og han ville kunne gå ind omkring på holdet med det samme.
Hvor har vi danskere bare ringe selvindsigt. Donny er mindst lige så god som Eriksen som det er nu. Da Eriksen var på sit bedste for et års tid siden, der var han bedre end Donny er pt. Men potentialet er bare så meget større. Han er en moderne spiller der mestrer langt flere af spillets facetter end Eriksen. Eriksen er en spiller der for 10-15 år siden ville have været banebrydende og en af verdens bedste, men spillet idag er bare så meget mere komplekst end det Eriksen kan.
Ukendttt 22:45          
Pogba? Nej tak. Synes Valverde er at hvad vi har manglet på den midtbane. Han skal bare blive lidt mere kølig foran mål.
Tirsdag 21. januar