Luk

Mensah nettede to i medrivende Viborg-sejr

| 1. Division | 20 kommentarer

Infoboks

Viborg FF - Kolding IF 4-2
1. division
7' 1-0 Jeff Mensah
19' 1-1 Adam Jakobsen
40' 2-1 Jeff Mensah
45' 3-1 Sebastian Grønning
50' 3-2 Oliver Drost
64' 4-2 Jakob Bonde

Der var masser af mål, da Viborg onsdag slog Kolding med 4-2. Jeff Mensah scorede to gange i kampen.

Oprykningsjagtende Viborg havde onsdag plads og lov til at lukke op mod 2.700 tilskuere ind til kampen mod Kolding IF, hvor begge mandskaber jagtede sæsonens første sejr.

Således fik Viborg 1-1 mod Hobro i åbningskampen, mens onsdagens gæster Kolding IF tabte 1-2 i premieren mod FC Fredericia.

Viborg appellerede tidligt for et straffespark efter et angreb, men værterne måtte se skuffede på kampens dommer.

Kort efter var det dog tid til jubel, da Jeff Mensah sikkert kunne sparke Viborg på 1-0 efter kun seks minutter, og få minutter senere var Sebastian Grønning tæt på at øge på et hovedstød.

Efter 18 minutter svarede Kolding igen, da Deniz Fazlagic sendte et indlæg ind foran mål. Her dukkede Adam Jakobsen op, og så var Kolding på 1-1 efter en fin periode.

De to mandskaber testede særligt hinanden på dødbolde, og Viborg var efter godt en halv time tæt på, men et hovedstød gik snert over mål.

Efter 38 minutter fik nytilkomne Younes Bakiz en stor mulighed, da han kom alene igennem, fordi Kolding IF-forsvaret så ham som værende offside. Viborg-angriberen kunne dog ikke få bolden i kassen, men afslutningen fremskaffede et hjørnespark.

Nok engang skulle en dødbold blive farlig og efter klumpspil dukkede kampens første målscorer Mensah op igen, og han kunne sparke Viborg på 2-1 kort før pausen.

Det skulle blive endnu bedre for Viborg, der igen udnyttede et indlæg, som Sebastian Grønning på noget tilfældigvis fik headet i mål i en blød bue, og derfor kunne værterne gå til pause ved 3-1.

Men den føring holdt ikke længe af anden halvleg, for efter kun fire minutter af anden halvleg blev Koldings Oliver Drost sendt afsted. Med et fikst og overraskende direkte træk, tog han bolden ind i banen og derfra trykkede han resolut kuglen i kassen til 2-3.

Kolding fortsatte med at presse på for en udligning, og man fik lagt et solidt tryk over kanterne.

Men ud af det blå fik Viborg scoret til 4-2, og det var overraskende nok efter et nyt indlæg, hvor Viborg først ramte overliggeren, inden anfører Jacob Bonde kunne stige til vejrs og stange Viborg på 4-2.

Mod slutningen satsede Kolding og den notorisk farlige Rune Nautrup kom på banen, men det lykkedes ikke at vende skuden, hvorfor Viborg altså kunne trække sig fra opgøret med en 4-2-sejr i ryggen.


Af Jonas Dalgård

20 kommentarer

Wagstaffe 20:24          
HB Køge...LOL
BedreEndBeckmann 20:36          
Medrivende kamp, både af Viborg, HB Kæge og Kolding !
kallekut 20:40          
Tillykke med sejren til Viborg FF - Er spændt på, om Kolding har en sag eller to, vedrørende den tvivlsomme scoring af VFF, samt den mystiske omstødte straffesparks dom i slutningen af opgøret .....
Wagstaffe 20:41          
Jonas - du skal også lige rette denne:
Efter 38 minutter fik nytilkomne Younes Bakiz en stor mulighed, da han kom alene igennem, fordi HB Køge-forsvaret så ham som værende offside
jbboss 20:43          
Med tanke på at vi (VFF) har tabt 3 gange i træk til Kolding, er det selvsagt godkendt endelig at tage hævn, men alt andet end imponerende indsats.

Febrilsk og ufokuseret genpres. Det bedste genpres vi havde var på egen banehalvdel.
Dursun = virker til at have tabt selvtilliden, der ellers kendetegnede de stærke præstationer han fik i sidste sæson. Spillede sig lidt op til slut.
Lauritsen = skal ikke være opspiller. Bedre end Boxall, men hovedstødsbolde til Bech er fjollet.
Kramer = dumpet. Lader sig let snyde, og bidrager med 0 opspilsmæssigt.
Putros = fremskridt fra sidste kamp, der dog var en del under middel.
Bonde = anonym
Mensah = usynlig udover 2 mål (som han skyldte)
C. Sørensen = godkendt. Umiddelbart ingen fejl og fornuftige dødbolde.
Bakiz = udfordrende og møghamrende hurtig + viser han tror på det
S. Grønning = acceptabelt
Jatta (indskiftet) = strålende konsekvent jagt på alle bolde og tro på selv de nærmest umulige.
Aakvist = forstår ikke at han bruges som central midt.
Brandhof = Var han med...?

Overordnet set føler jeg det falder tilbage på Nestrup der ikke umiddelbart havde informeret godt om timingen i genpres, og ikke udnyttede det målmæssige overtal taktisk set (de sidste 10-14 minutter kom der dog nogenlunde styr på det, selvom Kolding på flot vis aldrig mistede troen på det).

Att. bold.dk jeres bot-artikler mangler programmering. I starten stod der at det var HB Køge vi besejrede.
Fields 20:51          
@kallekut

Jeg tror, dommeren dømmer målspark fra starten, men at det ligner han peger på pletten og skaber dermed forvirring. Det er det eneste logiske. Det giver ingen mening, hvis han mener, der er straffe, men dømmer ‘fordel’, for den var jo aldrig i nærheden af at blive farligere, den situation.
Perh61 21:03          
Vigtig Viborg sejr.

Hvis Viborg skal have chancen for at holde sig i toppen i den nye sæson, er det vigtigt at komme godt fra start. Og med en uafgjort ude og en sejr hjemme er starten godkendt. Men det bliver svært med konkurrenter som Esbjerg, Silkeborg, Hobro, Vendsyssel, Helsingør og Fremad. Derfor er det super vigtigt at holdet præsterer fra dag 1 og indtil videre er det godkendt. Nu er det spændende om holdet kan fortsætte den gode start og lægge sig i top 3....?
Søndag 27. september