Brøndby siger farvel til mentaltræner Christian Engell efter seks års samarbejde, og Ekstra Bladet skriver, at han i stedet skal til FC København.
Brøndby siger onsdag farvel til deres mentaltræner Christian Engell, som har været ansat i klubben siden 2014.
Engell har valgt at opsige sin stilling, og ifølge Ekstra Bladet skal han i stedet til FC København.
Det meddeler Brøndby dog ikke noget om i deres afsked med Engell.
- Vi har i dag sagt farvel til Christian Engell, da han har valgt at stoppe. Vi vil gerne takke Christian for hans bidrag igennem årene, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen.
- Vi bruger nu denne afsked som en god mulighed til at genbesøge rollen, så vi kan udvikle vores sportslige set-up.
- Vi har i dag et øget strategisk fokus på udviklingen af egne talenter, så et væsentligt indsatsområde er sammenhængskraften i hele klubben, bistå vores unge spillere når de tager springet fra Brøndby Masterclass, og ikke mindst den daglige sparring med spillere og trænere i Superliga-truppen.
Christian Engell var inden sit job i Brøndby mentaltræner for blandt andre William Kvist.
20 kommentarer
Hæv niveauet, vil du ikke nok? De fleste er vel klare over, at FC København er en langt større klub end Brøndby IF på de fleste parametre til trods for nuværende plads i tabellen. Jeg tænker, at hans løn stiger en hel del, og hvem, hvis ikke man er inkarneret Brøndby fan, ville sige nej til det skifte? Det er et step op, og det kan faktisk ikke diskuteres.