Luk

Messi bekræfter: Havde andre tilbud end PSG

| Ligue 1 | 25 kommentarer

Infoboks

PSG - Nice
Ligue 1 (01/12)
Oddset 1,42 5,30 6,30
bet365 1,36 5,25 7,50

Lionel Messi fortæller om sine overvejelser bag skiftet til PSG, og at flere andre klubber også var på banen, men at han ret hurtigt besluttede sig.

Han er nærmest synonym med FC Barcelona, men i sommer blev Lionel Messi nødt til at forlade den catalanske skude.

Barca fik ikke lov at forlænge aftalen grundet økonomiske problemer i klubben, så Messi skiftede transferfrit til PSG, og nu fortæller den argentinske stjerne om processen.

- Barcelona annoncerede, at jeg ikke ville fortsætte, og derfra spurgte jeg mig selv, hvor jeg ville ende. Jeg var nødt til at finde en ny klub for at fortsætte min karriere.

- Jeg var heldig at blive kontaktet af forskellige klubber, og en af dem var PSG. Jeg er taknemmelig over for klubben, som fra starten behandlede mig godt. De viste, at de virkelig ville have mig og tog sig godt af mig. 

- Jeg takker dem og er virkelig glad for at være her i dag, fortæller Messi i et interview med France Football og fortsætter:

- Jeg havde andre tilbud, men jeg er nødt til at indrømme, at vi ret hurtigt nåede til enighed med PSG. Dialogen var startet, og det var ikke simpelt, for alt skulle på plads i løbet af kort tid. Praktisk talt fra én dag til den næste, og det var en svær aftale at få på plads med hensyn til alle omstændighederne.

- Jeg blev overbevist af projektet, klubbens ambitioner og de spillere, de har. Alle disse faktorer hjalp med hurtigt at nå til enighed, siger Messi.


Af Martin Schmidt
Onsdag 1. december
Tirsdag 30. november