Luk

Messi og 17-årig duo lynede i Barcas storsejr

| Champions League | 13 kommentarer

FC Barcelona besejrede tirsdag ungarnske Ferencvaros med 5-1 på mål af blandt andre Lionel Messi og de to 17-årige talenter Ansu Fati og Pedri.

Lionel Messi, Ansu Fati, Philippe Coutinho og Trincao startede på de offensive positioner i Barcelonas hjemmekamp mod Ferencvaros.

Derfor startede Martin Braithwaite på bænken i Champions League-gruppens første runde, og herfra kunne han se det undertippede ungarske mandskab bide fra sig fra start.

Først fik Ferencvaros en scoring underkendt for offside, inden Isael da Silva bragede bolden på træværket, men begge gange var heldet med værterne på Camp Nou.

Det skulle dog blive Barcelona, der tog føringen, for efter 27 minutter begik Adnan Kovacevic et klodset straffespark, som Lionel Messi udnyttede til at gøre det til 1-0.

Efterhånden fik Barcelona overtaget, og Ansi Fati måtte se Ferencvaros-keeper Denes Dibusz finde en flot fodparade frem for at forhindre en scoring i det 36. minut.

Bedre held havde Fati en god håndfuld minutter senere, hvor Frenkie de Jong fandt Barcelona-kometen med en glimrende aflevering. Fati takkede hollænderen ved at fordoble Barcas føring med en flugter.

Derfor gik Barcelona til pause med en ganske komfortabel 2-0-føring, og hvis løjerne ikke var så godt som afgjort på det tidspunkt, blev de det syv minutter inde i anden halvleg.

Her fandt Ansu Fati med en smart hælaflevering Philippe Coutinho, og så meldte brasilianeren sig også ind med en kasse til 3-0.

Midtvejs i anden halvleg kom der alligevel en smule spænding, da Gerard Pique nedlagde Tokmac Nguen, hvilket gav Barcelona-stopperen et rødt kort og Ferencvaros et straffespark.

Det omsatte Igor Kharatin stensikkert, og så var gæsterne på 1-3.

Trods undertallet skulle Barcelona komme foran 4-1 syv minutter før tid, hvor Ousmane Dembele satte fart i højre side og efter en glimrende dribletur fandt purunge Pedri, der scorede sikkert.

Ousmane Dembele skulle runde ballet af for Barcelona, og det gjorde han et minut før tid, hvor han lukkede og slukkede til slutresultatet 5-1.

Flere mål kom ikke, og derfor kan Barcelona glæde sig over en planmæssig start på Champions League, hvor Martin Braithwaite må vente lidt endnu på sin debut.


Af Martin Schmidt

13 kommentarer

Mr P. Ness 22:51          
Fuldstændig åndsvag aktion af Pique. Torske dumt..

Nuvel: Messi var i momenter i stor hopla, og særligt soloaktionen op til straffesparket var fantastisk.

To mål af to forskellige spillere på 17 år vidner trodsalt om et stearinlys i mørket.

Trincao var virkelig god, De Jong var virkelig god, Langlet gjorde det godt og det samme med Dest, som dog smed bolden lidt væk nogle gange.

To mål i undertal er også ganske udmærket.

Alt i alt godt, dog mod en "billig" modstander, så spørgsmålet er hvor meget der i virkeligheden kan udledes af kampen.
TJensen 22:54          
5 forskellige målskorere mod en vist tam modstander, men det kommer blive hedt i weekenden mod Real. Lav mere end 2 mål mod os og det er en sikker sejr, Benz er ikke god til at lave hatrik.

IHala Madrid :)
PFC4325 22:57          
Elsker hvordan Messi ikke skal gøre alt længere. Det gør Barca så meget giftigere. Modstanderen skal tage hensyn til mange forskellige og så slår Messi ligepludseligt til, han har vel en fod med i alle mål. Bevares, det var da mere spændende at se ham starte og slutte alle angreb og tvære modstanderen ud alene, men det her kan gavne Barca i det lange løb og burde egentlig have været sådan siden iniesta stoppede. Spændende med de unge som alle griber chancerne ift griezman!
Uchiha 22:57          
Udemærket kamp, nu hvor grissebassen ikke var med...
Stagger Lee 23:07          
Fin kamp til at få nederlaget til Getafe ud af hovedet. Dejligt at se Trincao gå ind og levere sådan en præstation og i det hele taget gør de unge det godt langt hen ad vejen. Forsvaret er stadig usikkert dog og Piqué gør det ikke nemmere. Nu får han nok et par dage i skyggen og forhåbentlig kan Araujo bruge det til at gå ind og tage pladsen. Man har brug for den fart han har i stængerne og det bør være Piqués sidste sæson. Han er simpelthen ikke hurtig nok.
ca$h 23:10          
Har kun set målene på videoklip, men det ser godt nok ud til at det Ungarnske hold lader 2-3 Barca-spillere (selvf Messi en af dem) nemt "får lov" af 6-8 forsvarsspillere, til at score de 2 sidste ;)
antifodbold1 23:10          
Det super nye ved Koeman er at alt ikk går gennem messi. det er mere uforudsigeligt nu. Trincao, Pedri, fati, coutinho, og til sidst dembele viser noget på egen hånd. sådan spiller man bedst.

pique ska bare pakke sin kuffert og smutter. han burde højest være reserve i barca med hans nuværende niveau. aroujo har langt mere at byde på.

gode måde at starte chl med 5-1 sejr. en sejr i el clasico på lørdag, og så er humøret perfekt igen.
Mandag 23. november