Luk

Messi og Fati nettede i storsejr over Villarreal

| La Liga | 22 kommentarer

Infoboks

Barcelona - Villarreal 4-0
La Liga
15' 1-0 Ansu Fati
19' 2-0 Ansu Fati
35' 3-0 Lionel Messi
45' 4-0 Pau Torres

Lionel Messi og Ansu Fati scorede begge, da Barcelona hjemme på Camp Nou vandt med 4-0 over Villarreal i sæsonpræmieren.

Barcelona begyndte søndag aften jagten på det spanske mesterskab, da de spillede deres første kamp af den nye sæson hjemme mod Villarreal.

Villarreal havde inden kampen to La Liga-opgør i benene, men lige lidt hjalp det mod Lionel Messi og Ansu Fati, der startede inde for Barcelona.

Efter et kvarters spil fandt Jordi Alba fra baglinjen Ansu Fati, der med en resolut inderside med venstrebenet sendte bolden i nettaget til 1-0.

Fire minutter skulle der gå, før Coutinho fandt Ansu Fati i venstre side af feltet, hvorfra den unge spanier med indersiden af højre fod sendte bolden sikkert i kassen langs jorden.

Efter 35 minutter var Ansu Fati igen i spotlyset, da han blev nedlagt i feltet og tiltvang et straffespark, som Lionel Messi med sit venstreben sendte i mål under målmandens udstrakte hænder.

Barcelona kunne gå til pause med en 4-0-føring, da gæsternes Pau Torres på et indlæg sparkede bolden i eget net.

I anden halvleg kunne Barcelona have fortsat det, der kunne udvikle sig til en ydmygelse af Villarreal, men det lykkedes ikke hjemmeholdet at score flere mål.

Dermed kunne Ronald Koeman i sin første kamp som cheftræner for Barcelona forlade sidelinjen med en sejr på 4-0.


Af Lasse Rene

22 kommentarer

Mr P. Ness 22:58          
Villarreal en skygge af sig selv i dag, så sejren kom på en lidt billig baggrund.
Nuvel, det er forsat godt at starte sæsonen på den måde, med tanke på hvordan kampprogrammet ser ud den næste måneds tid.

Det lover ikke godt for Griezmann, at han i en kamp hvor Barcelonas offensiv dominerede kampen, var stort set usynlig.

Coutinho var god!
Chris4700 22:58          
Smuuuukt! Bedste svar holdet kunne komme med på den senere tids kaos.
Emerys ændringer i halvlegen hjalp på blødningen, især Kubo gjorde det som sædvanlig godt, men afklapsningen burde ha været større. Stadig masser af chancer i 2. halvleg. Asenjo klart Villarreals motm.

Ansu Fati er jo for vild! Konstant farlig og udfordrende, og iskold foran mål. Klubben har brugt 400 mil euro på Neymars afløser, og så dukker han op fra La Masia.

Holdets form fra træningskampene fortsætter. Flow, samspil i de små rum og genpres var jo en fornøjelse i dag.
Pique pålidelig og stabil, og Coutinho med endnu en rigtig god kamp. Selvfølgelig passer han da ind hos Barca, og har altid gjort det!
Griezmann stadig alt for anonym, og De Jong med enkelte, farlige fejl.

Smukt at se tilhængerne støtte holdet udefra og fejre La Merce med fyrværkeri.
Og så en super spændende bænk med sultne talenter der er ivrige for at gribe chancen. Spændende!
Team US Postal 23:00          
God første halvleg af Barca. Ja, der er krise og det har været nogle vilde måneder. Mistillidsvotum og ny præsident vil også skabe lidt ravage uden for banen. MEN der er mere kvalitet og flere strenge at spille på offensivt end meget længe. Dembele, Trincão og Pedri på bænken - og måske tilgang af en 9´er samt Fati, Messi, Coutinho og Griezmann på banen samtidig. Det er altså ikke helt dumt.

Derudover synes jeg det virker som om at et par af Koemans rettelser med to 6´ere og en del mere aggressivitet gør, at det virker mere stabilt. For første gang meget længe lignede Lenglet og Pique et fint makkerpar. Alba var rigtig god også. Coutinho fortsatte sit gode spil fra træningskampene.

Det er jo selvfølgelig meget tidligt det hele, men der var mange fine takter.
Fodboldtilskuer00 23:04          
Fint sejr, spændende spil.

Ser godt ud lige nu med genpres og fedt at det ikke kun er Messi det hele skal køre igennem, Ansu Fati og Coutinho pyntede.

Off topic:

Thomas Kristensen skal tilbage til håndbolden, savner kommentator der har lidt mere viden især på spansk fodbold.
BerlinerDK 23:10          
"Smukt at se tilhængerne støtte holdet udefra med fyrværkeri."

Nej det er ikke pga Barça, men "La Merce", årlig festival (Sants af Barcelona).
Frederico_ 23:11          
Ansu Fati er født i Guinea-Bissau og vokset op i Spanien. Mener han kom til landet som 5-årig eller lignende.

Jeg ved ikke om han har dobbelt statsborgerskab, men det vil nok såre nogle afrikaneres følelser at kalde ham spanier.
Bruger1711823 23:13          
Frederico

Han spiller for det spanske A landshold
Mandag 26. oktober