Luk

Messi slog Peles rekord: Har drømt om det

| VM | 14 kommentarer

Infoboks

En tydeligt rørt Lionel Messi slog natten til fredag dansk tid rekorden for flest landskampsmål i Sydamerika, som han har drømt om det længe. 

Natten til fredag dansk tid slog Argentina Bolivia med 3-1 i den sydamerikanske VM-kvalifikation. 

Det var ikke noget historisk i sig selv, men legendariske Lionel Messi scorede argentinernes tre mål og bragte sig op på 79 landskampstræffere. 

Dermed overtog han rekorden for flest landskampsmål for en sydamerikaner, der hidtil tilhørte Pele med 77 mål til stor glæde for Lionel Messi selv.

- Jeg var virkelig anspændt, og jeg ville gerne kunne nyde det. Jeg ventede så længe på det, og jeg har spejdet efter det og drømt om det. Det er et unikt øjeblik på grund af måden det skete på efter så lang tids venten, siger han ifølge Reuters.

Udover den flotte rekord så fik tårerne også frit løb fra Messi, da holdet kunne vise sommerens Copa America-trofæ frem til de argentinske fans, der for første gang var på stadion siden coronapandemien ramte. 

- Der er ingen bedre måde at fejre det på end at være her. Min mor og mine brødre er på stadion. De har lidt meget, men nu er de her og fejrer det. Jeg er meget glad.

Argentina er med sejren på andenpladsen i VM-kvalifikationen - seks point efter Brasilien og tre point foran Uruguay. 


Af Andreas Roesen

14 kommentarer

Friisenfriis 11:35          
Mon Messi kan nå Ronaldos rekord?
bolden100 11:45          
Det er jo ikke til at vide, og de spiller jo mange kampe i Sydamerika, så i antallet af kampe kan han nemt gå forbi Ronaldo, men så længe Ronaldo er aktiv landsholdsspiller vil der være en målforskel til Ronaldos fordel, tror jeg.

Derefter er det vel skader mm., der afgører, om Messi spiller længe nok til at overhale Ronaldo.
crn85 11:52          
Messi når aldrig Ronaldos rekord.

Fordi jeg tvivler på at ronaldo ønsker nogen tager den fra ham.
Så jeg tror at så længe messi er aktiv vil ronaldo være det. Medmindre skader eller andet gør at ronaldo ikke kan spille mere.

Så jeg er sikker på han fortsætter indtil messi stopper. Så han derved ikke har mulighed for at snuppe den.

Men er selvfølgelig blot min holdning. Og forstår jeg nu også godt..
Det er en flot rekord Ronaldo har taget..

Kosmisk kaos
Enig det er en luksus ift. Messi.

Men hvis det var så forholdsvis ligetil, mon ikke flere havde taget rekorden så?

Og jeg kan bedre lide messi som spiller og mener han er bedre end ronaldo.
Men synes det er en utrolig bedrift af ronaldo.
Kosmisk Kaos 11:52          
Ronaldo har scoret 43 mål mod følgende miniputnationer: Litauen, Andorra, Ungarn, Luxembourg, Armenien, Letland, Estland og Færøerne.

Den luksus har Messi ikke.
Beck 12:07          
Ronaldo er 32 mål foran Messi.
Det svare til Messi skal scorer 40% flere mål end indtil videre i karrieren.
Ronaldo er stadig aktiv det kommer ikke til at ske.
Poor Scouser Tommy 12:12          
@ Kosmisk Kaos

Valid pointe.

Jeg vil dog ikke betegne Ungarn som en lilleputnation, selvom de er skidt kørende i disse år. Vi taler om nationen, der fostrede Ferenc Puskás.
ramadsen 12:16          
Tror mere på at Neymar napper den. Han er på 66 mål allerede...
Torsdag 23. september
Onsdag 22. september