Luk

Mesut Özil med ny scoring i Fenerbahce-sejr

| Super Lig | 1 kommentar

Infoboks

Fenerbahce - Giresunspor 2-1
Süper Lig
2' 1-0 Ferdi Kadioglu
40' 1-0 Ibrahima Baldé
64' 2-0 Mesut Özil
85' 2-1 Souleymane Doukara

Mesut Özil var endnu en gang på pletten for Fenerbahce, da den tyrkiske storklub torsdag aften slog Giresunspor med 2-1 i Süper Lig.

32-årige Mesut Özil har fået en god start på den nye sæson, hvor han både har fået scoret i den tyrkiske liga og i Europa League, og den tidligere tyske landsholdsspiller viste torsdag endnu en gang målnæsen.

Han formåede nemlig at komme på tavlen i Süper Lig-opgøret mod Giresunspor, hvor Fenerbahce fik en drømmestart.

Ferdi Kadioglu bragte nemlig hjemmeholdet foran med 1-0 efter kun to minutter, men gæsterne fra Giresunspor fik dog muligheden for at udligne lige før pausen, da de fik tilkendt et straffespark.

De fik dog intet at juble over, da Ibrahima Balde misbrugte forsøget fra pletten, og så var stillingen 1-0 ved pausen.

Efter 64 minutter viste Özil stor koldblodighed, da Fenerbahce udnyttede, at Giresunspors keeper kom på noget af en skovtur.

Özil blev derefter spillet helt fri i feltet, hvor han tog et par træk ind i banen, inden han bankede bolden i mål til 2-0 til Fenerbahce.

Giresunspor formåede dog at reducere til 1-2, men det var alt for sent, og dermed sikrede Fenerbahce sig en 2-1-sejr torsdag aften. Den tyrkiske storklub er nu tilbage i top fire, hvor de har et enkelt point op til Besiktas på førstepladsen.


Af Raymund Nelausen

1 kommentar

Titi81 21:26          
Kunne Arsenal ikke bruge en mand ned mål i støvlerne?
Tirsdag 19. oktober