Luk

MFF til Brentford-anfører: Kom hjem næste år

| International | 6 kommentarer

Infoboks

Manchester City - Brentford
Premier League (09/02)
bet365 1,10 9,50 23,00

Malmö FF-sportschef Daniel Andersson mener, at Brentfords 30-årige svenske anfører Pontus Jansson bør skifte hjem til Malmö FF til sommer.

Malmö FF har en stor plads i hjertet hos Brentford-anfører Pontus Jansson, der tilbragte ungdomskarrieren og de første år af seniorkarrieren i klubben.

Nu begynder karrieren så småt at være i sit efterår, og derfor mener Malmö FF-sportschef Daniel Andersson, at det er på tide, at Jansson vender hjem til Skåne.

Det skal han næste sommer, siger Andersson.

- Han bør skifte hjem til sommer, synes jeg. Så får han lov at spille sit år i Premier League, og så kan han komme hjem. Det siger jeg til ham hver dag, men det kan være, at han ikke lytter, siger Andersson til Expressen.

Pontus Jansson har kontraktudløb til sommer, og kan derfor skifte frit til Malmö FF, hvis det skulle være ønsket. Hovedpersonen selv har tidligere fortalt, at han vil tilbage i Malmö i en forfatning, hvor han kan præstere på topniveau.

Malmö FF-chefen forventer også at se Robin Olsen tilbage i Malmö FF på et tidspunkt, mens han tvivler mere på, om Emil Forsberg kommer til at vælge Malmö FF, når han engang skal hjem fra udlandet.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 27. januar
Onsdag 26. januar