LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Middelfart-chef kræver fuld fokus mod rivalen

| 2. Division | 0 kommentarer
Middelfart-chef kræver fuld fokus mod rivalen
Foto: Middelfart Boldklub
Der bliver knald på lørdagens rivalopgør mod Marienlyst, forudser Middelfart-træner Jan Vingaard, der advarer mod at undervurdere det hårdt ramte bundhold.

Det er top mod bund, når der lørdag fløjtes op til fynsk rivalopgør i 2. divisions gruppe 2.

Her tager topholdet Middelfart nemlig imod bundholdet Marienlyst, og Middelfart-træner Jan Vingaard tror, der bliver smæk på opgøret.

- Der er ingen tvivl om, at der bliver gang i den nede i gryden på lørdag, også qua de relationer, der er spillerne imellem, siger han til klubbens hjemmeside.

Jan Vingaard fremhæver betydningen af, at holdet ikke tager for let på opgaven mod Marienlyst, der har tabt ni ligakampe på stribe.

- Nu har vi haft en periode med succesoplevelser og en masse selvtillid. Der, hvor faren er, er hvis drengene kigger for meget på tabellen og glemmer, hvor meget der egentlig skal til for at vinde fodboldkampe.

Det har cheftræneren understreget over for holdet, forklarer han. 

- Hvis man falder x-antal procenter, så er rækken fuldstændig lige, og Marienlyst kommer også som et såret dyr og vil rigtig gerne revanchere en lidt dårlig periode. Så derfor handler det om, at vi holder os rigtig skarpe, siger Jan Vingaard til klubbens hjemmeside.

Kampen mellem Middelfart og Marienlyst spilles lørdag klokken 14. Efter 11 runder er der 20 point mellem de to klubber i tabellen.

Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 18. december
Mandag 17. december