Infoboks
Middelfart har sikret sig den stærke angriber Casper Johansen, som tidligere blev topscorer i 2. division Vest, da han spillede for FC Fyn.
Casper Johansen nettede hele 26 gange i 2. division Vest i sæsonen 2011/12, da han spillede for FC Fyn. Herefter fortsatte karrieren i tysk fodbold i Holstein Kiel, men nu vender han hjem til Fyn.
Således får Middelfart glæde af angriberens kvaliteter, da angriberen har valgt 2. divisions-klubben frem for andre tilbud.
- Efter to år i det nordtyske trak det op til at vende snuden hjemad. Jeg har været i dialog med en del klubber, men har nu af mange årsager valgt Middelfart, hvor jeg har mange kontakter, udtaler Johansen til Middelfarts hjemmeside.
Middelfart har scoret en enkelt gang i efterårets tre første kampe og satser på, 26-årige Casper Johansen kan løse scoringsproblemerne.
2 kommentarer