LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Middelfart-kaptajn jubler over Horsens-møde

| Danmark | 1 kommentar
Utrolig kortfattet Junker efter sejr over sin tidligere klub: Næ. Det' meget vigtigt. Fantastisk
Highlights: Amini så rødt og Kasper Junker-kasse i 5-måls drama
Optakt til Horsens - AGF: Kasper Junker kan sagtens true AGF
Bo Henriksen inden Horsens - AGF: Kasper Junker ser fremragende ud
Highlights: Horsens og Vejle delte i tæt østjysk derby
Middelfart-kaptajn jubler over Horsens-møde
Foto: Middelfart Boldklub

Infoboks

AGF - AC Horsens
Superligaen Grundspil (26/11)
bet365 2,04 3,30 3,60
NordicBet 2,14 3,40 3,55
Oddset 2,05 3,30 3,80
YouBet 2,10 3,30 3,65

Se Premier League og Superliga 

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
Middelfarts anfører Casper Johansen har en fortid i AC Horsens og han glæder sig meget til at møde klubben for første gang i en betydende kamp.

Torsdag middag blev Middelfart trukket op af bowlen i lodtrækningen til tredje runde i pokalturneringen. De blev parret med AC Horsens.

Det bliver en særlig kamp for Middelfarts anfører Casper Johansen, som har en fortid i netop AC Horsens.

- Når vi ikke kunne få Brøndby eller FCK, så var det en ønskemodstander for mig personligt, for nu skal jeg spille mod min tidligere klub. Der er ikke så mange tilbage fra dengang jeg var der, men Kortegaard var i hvert fald. Ham skal jeg helt sikkert tale med, når vi mødes, siger Johansen til bold.dk.

- Jeg har kun mødt dem i nogle træningskampe med Middelfart og der har det været deres reservehold, der har spillet, så det bliver rigtig sjovt at møde dem i pokalen.

Middelfart frister til daglig en tilværelse i 2. division, så Horsens er naturligvis favoritter, men sportsligt er det en fin modstander, når der sandsynligvis ventede et Superliga-hold.

- Vi kunne godt se, at vi skulle have en heldig lodtrækning, hvis vi ikke skulle trække et Superliga-hold i dag, eftersom de ikke kunne trække hinanden. Set i det lys er Horsens et fint hold at trække i forhold til muligheden for at skabe et fint resultat.

Middelfart prioriterer pokalturneringen højt og kæmper altid for at nå til disse runder, hvor Superliga-holdene for alvor gør deres entré i turneringen.

- Vi har prioriteret pokalen rigtig højt, siden Jan (Vingaard, red.) kom til i 2016. Målet har hele tiden været at komme til de runder, hvor man kan trække et Superliga-hold. Hvis man ikke kan trække de hold, som trækker rigtig mange modstandere, så vil vi gerne trække et hold, hvor man måske kan levere noget, for så efterfølgende at kunne trække et af de hold, der kan trække mange tilskuere.

- Vi ved godt, at vi ikke kommer til at vinde pokalturneringen, men det giver også noget selvtillid, at man ikke ryger ud til et lavere rangerende hold eller et hold på samme niveau. Vi vil rigtig gerne frem til disse runder, hvor Superliga-holdene også er med i bowlen.

Og nu venter altså Horsens senere i september. På træningsbanen i Middelfart er der blevet joket med at der skal trænes standardsituationer.

- Vores træner har joket lidt med at vi kun skal træne lange indkast og hjørnespark i ugen op til. Det glæder jeg mig personligt ikke så meget til, lyder det med et grin fra angriberen Casper Johansen.

30-årige Casper Johansen nåede 44 officielle førsteholdskampe i AC Horsens-trøjen. Middelfart-træner Jan Vingaard har tidligere været assistenttræner i Horsens.

nanna@bold.dk

Se Premier League og Superliga  Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nanna Møller Karlsen

1 kommentar

brantdk 21:56          
Onsdag 21. november
Tirsdag 20. november