Når Middelfart Boldklub lørdag tørner sammen med Kolding IF i den danske 2. division, bliver det med en mulig debutant i truppen.
Den fynske klub har nemlig lørdag præsenteret Alexander Baun på en aftale. Han er kommet til på en fri transfer, efter han har været uden klub siden i sommer, hvor han tog afsked med Hobro.
Middelfart melder på Facebook, at Baun i mellemtiden har kæmpet med en skade, men han er klar til kamp lørdag eftermiddag.
Den 26-årige kantspiller nåede at spille i Hobro fra 2018 til 2021, hvor han i alt nåede at spille tre kampe i Superligaen, mens han havde større succes i NordicBet Ligaen.


Middelfart Boldklub
CampoBet 2. division






































