LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Mike J: Europæisk omstilling kræver tid

| Eliteserien | 0 kommentarer
Mike J: Europæisk omstilling kræver tid
Foto: Getty Images

Infoboks

Brann - Rosenborg
Eliteserien (26/05)
bet365 1,75 3,60 4,75
NordicBet 1,75 3,65 4,95
Oddset 1,70 3,50 4,60
Stream Brann – Rosenborg på Eurosport Player
Advertisement
Advertisement

Rosenborg vil højere i den europæiske rangorden, og det kræver ændringer, som i disse tider er med til at bringe holdet i modvind, fortæller klubbens danske anfører, Mike Jensen, til bold.dk.
 
De forsvarende norske mestre Rosenborg, der i sidste sæson løftede Eliteseriens pokal for 26. gang, har fået en mareridtsstart på 2019-sæsonen med blot et point i tre kampe.
 
Siden det 26. mesterskab er den tidligere Haugesund-træner Eirik Horneland kommet til, og den svage start på sæsonen kan skyldes, at Rosenborg-træneren ønsker at omstille klubben til at tage nye skridt i den europæiske rangorden.
 
Klubben har nemlig traditioner for, hvordan holdet skal spille, men det har slået fejl, når Rosenborg har mødt stærkere udenlandske hold, hvorfor Rosenborg er i gang med at omstille sig.
 
Det fortæller den 31-årige Rosenborg-kaptajn Mike Jensen til bold.dk.
 
- I Rosenborg står der på skrift, hvordan man skal spille, og man har en lang tradition for, hvordan man skal bevæge sig og ikke mindst se ud offensivt. Det har han (Horneland, red.) tænkt, at vi skal forny og gøre mere moderne, og så skal vi lægge ekstra på det, der har fungeret godt tidligere, siger Jensen til bold.dk.
 
- Det har været spændende, men det er ikke lykkes så godt endnu. Det tager noget tid, men jeg har troen på, at det nok skal lykkes. Det kan ærligt talt godt tage noget tid, for vi er i gang med opbygningen, og det må man acceptere.
 
Svag præstation i Europa League

De seneste år har det været et mål for Rosenborg at opnå kvalifikation til europæiske turneringer. I de tre seneste sæsoner har Rosenborg været med i Europa League-gruppespillet, men er endnu ikke gået videre til playoff-kampene.
 
Nu skal klubben altså kunne konkurrere i turneringen, efter man i denne sæsons udgave af Europa League blot hentede et enkelt point i gruppen.
 
- Det er ikke nok bare at komme med, og det var skuffende kun at få et point og være så langt fra vores modstandere, siger Mike Jensen og uddyber.
 
- Vi fandt ud af, vi blev overmatchet på tempo og pres, og det var godt nok mod gode modstandere(Celtic, RB Leipzig og RB Salzburg, red.), men vi var alt for langt fra dem, så det er naturligt, at vi nu tænker, hvordan vi kommer derop.
 
Den omstilling kræver en stor indsats på træningsbanen i Trondheim, for Rosenborg bliver ikke presset hårdt nok i Norge, ifølge Mike Jensen.
 
- Vi skal fortsat fokusere på at vinde i Norge, men vi får et chok ude i Europa, og det er kun fra os selv, vi kan lære det, for vi får ikke den nødvendige modstand i Norge.
 
- Jeg har en ide om, at vi kun kan ændre det på træningsbanen, og det må vi gøre. Det indebærer nye måder at træne på og lidt nyt i filosofien. Det kræver omstillingstid, men jeg tror og håber på, at det kan sætte sig.
 
Rosenborg er blevet norske mestre i de seneste fire sæsoner.

dalgaard@bold.dk

Stream Brann – Rosenborg på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Jonas Dalgård

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 25. maj
Fredag 24. maj