LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Mike J. midt i krisen: Ser meget vanskeligt ud

| Eliteserien | 1 kommentar
Mike J. midt i krisen: Ser meget vanskeligt ud
Foto: Rosenborg

Infoboks

Tromsø - Molde
Eliteserien (26/05)
bet365 4,75 3,80 1,70
NordicBet 4,35 4,00 1,77
Oddset 4,10 3,80 1,72
Stream Tromsø – Molde på Eurosport Player
Advertisement
Advertisement

Den danske Rosenborg-kaptajn, Mike Jensen, har svært ved at se sit hold forsvare ligatitlen i denne sæson efter en miserabel sæsonstart. Det fortæller han til norske Dagbladet.

Søndag tabte Rosenborg med hele 0-3 til titelkonkurrenterne Molde. Det blev sæsonens tredje nederlag for Rosenborg, der ligger sidst i Eliteserien med bare to point efter fem runder.

Holdets danske kaptajn, 31-årige Mike Jensen, har indtil gårsdagens nederlag bevaret optimismen i pressen, men nu ændrer tonen sig også fra danskeren.

- Det er ikke sjovt. Vi er ikke tilfredse med situationen lige nu, siger Mike Jensen til Dagbladet.

- Der er et stort arbejde, der skal gøres. Der er meget, rigtig meget, der skal forbedres i stort set alle spillets facetter. Også mentalt, tilføjer Mike Jensen.

Søndagens modstander fra Molde topper Eliteserien med 13 point efter seks kampe, og Mike Jensen har svært ved at se Rosenborg forsvare ligatitlen fra i fjor.

- Nu begynder det at se meget vanskeligt ud. Du må altid bevare troen, men det er et stort forspring, Molde har fået så tidligt.

Dagbladet skriver, at Mike Jensen svarer 'ja' til, at spillerne fortsat har tiltro til træner Eirik Horneland.

Træneren selv er dog anderledes neutral i sin udmelding om, hvorvidt han har spillernes opbakning.

- Jeg har selv siddet i et omklædningsrum som spiller. Du begynder at tænke over, hvad det er, der sker, og så er det jo let at pege på mig, siger Horneland efter nederlaget til Molde ifølge Dagbladet.

- Om spillerne tror på det, vi prøver at sælge, må du spørge dem om, slutter træneren.

I kampen mod Molde startede både Mike Jensen og Nicklas Bendter på banen for Rosenborg, der dog allerede efter en halv times spil var bagud med 0-3.

Stream Tromsø – Molde på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Niklas Bøgild

1 kommentar

Bobby Axelrod 14:25          
Så længe Lord´en er dedikeret går det nok. Han har set super skarp ud til træning.
Lørdag 25. maj