Mike Jensen er på fri transfer, da han og cypriotiske APOEL tirsdag er blevet enige om at stoppe samarbejdet.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
- Vi vil gerne takke Mike, fordi han gennem hele samarbejdet har været et godt eksempel som professionel menneske. Vi ønsker ham alt det bedste i hans karriere og i hans personlige liv, skriver APOEL.
32-årige Mike Jensen har været i APOEL siden januar i år og havde kontrakt til sommer, men samarbejdet stopper altså før tid.
I pressemeddelelsen fremgår det, at Mike Jensen har haft en svær tid på Cypern, og derfor har det været svært at præstere på fodboldbanen.
Den danske midtbanespiller har spillet 21 kampe i sin tid hos den cypriotiske klub.
Mike Jensen har i Danmark repræsenteret Brøndby.



APOEL Nicosia
1. Division



































