Luk

Milan-boss om trænerfyring: Det er et nederlag

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Roma - AC Milan
Serie A (27/10)
bet365 2,05 3,50 3,60
NordicBet 2,12 3,60 3,35
Oddset 2,05 3,55 3,30

AC Milan-sportsdirektør Zvonimir Boban erkender, at det er et nederlag for ham, at han har været nødt til at fyre Marco Giampaolo.

AC Milan fyrede tirsdag Marco Giampaolo, som trådte til som træner efter sidste sæson. Onsdag ansatte klubben den tidligere Inter-træner Stefano Pioli.

Det har skabt røre blandt klubbens fans, som ikke er synderligt imponerede af, at klubben vælger den største rivals tidligere træner.

Sportsdirektør Zvonimir Boban slår dog fast, at det er den rigtige beslutning, og at Pioli var førstevalget i en situation, han helst havde været foruden.

- Det er ikke fedt at være her på grund af et trænerskifte, som er et nederlag for os alle – også på et personligt plan, sagde Boban ifølge football-italia.net på et pressemøde onsdag.

- Men vi skal flytte klubben fremad, og vi mener, denne beslutning er den rigtige for AC Milan, ligesom vi gjorde i sommer.

- Når vi sidder her, er det fordi, ansvaret også er vores. Men vi skal ikke kaste os selv over bord, så længe vi ikke arbejder for klubbens bedste. Det vigtigste er, at vi ikke mister æren. Vi er kede af situationen, men sådan er fodbold, siger Boban.

Stefano Pioli var cheftræner i Inter fra november 2016 til maj 2017. Han har siden været i Fiorentina i knap to år.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 23. oktober
Tirsdag 22. oktober