Luk

Milan jagter første derby-sejr i syv forsøg

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Inter - Dortmund
Champions League gruppe F (23/10)
bet365 2,30 3,40 3,10
NordicBet 2,37 3,65 3,00
Oddset 2,30 3,50 2,95

Milan og Inter mødes for 224. gang, når de to klubber brager sammen i Serie A. Milan har ikke vundet i de seneste seks Derbi della Madonnina i ligaen.

Lørdag aften spilles Milano-derbyet Derbi della Madonnina for 224. gang, når Milan har hjemmebane på San Siro mod bysbørnene Inter.

Opgøret har historisk set været utroligt lige mellem de to med et overtag på blot fire sejre mere til Inter, end lørdagens vagter har skrabet sammen.

Den 224. udgave af det traditionsrige opgør er dog for mange af de involverede en førstegangsoplevelse, for begge klubber foretog op til denne sæson store udskiftninger.

I Milan blev nærmest hele organisationen skiftet ud, og legenden Paolo Maldini blev hentet ind som teknisk direktør. Han skiftede siden ud på Milans trænerpost, så den tidligere Sampdoria-træner Marco Giampaolo for for første gang skal stå i spidsen for et hold i Derbi della Maddonnina.

Giampaolo har dog langt fra fået en overbevisende start i Milan, da man snævert har slået Brescia og Verona, mens debuten blev tabt til Udinese – målscoren for Milan hedder efter tre kampe blot 2-1.

I den anden trænerboks sidder Antonio Conte, der ligeledes kommer til at styre i sit første Milano-derby. Ligesom Giampaolo blev Conte hentet inden denne sæson, men den tidligere Juventus- og Chelsea-træner er kommet noget bedre fra land end sin kollega.

Conte og Inter ligger efter tre runder nemlig på førstepladsen i Serie A, og man er ovenikøbet eneste hold med maksimumpoint efter sejre over Lecce, Cagliari og Udinese.

Antonio Conte skal i lørdagens kamp forsøge at fortsætte det overtag, som Inter gennem de seneste derbyer har snuppet.

De seneste seks Derbi della Madonnina i Serie A er nemlig endt uden en Milan-sejr, da Inter har vundet tre og ditto antal er endt uden vinder.

Milano-derbyet fløjtes op klokken 20.45.


Af Jonas Dalgård

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 20. oktober