Luk

Milan kunne ikke styre flyvende Immobile

| Serie A | 25 kommentarer

Infoboks

AC Milan - Lazio 1-2
Serie A
25' 0-1 Ciro Immobile
28' 1-1 Bastos
83' 1-2 Joaquin Correa

Ciro Immobile er suverænt i spidsen for topscorerlisten i Serie A, efter at han søndag aften hjalp Lazio til en 2-1-sejr på udebane mod AC Milan.

AC Milan kunne søndag aften efter en temmelig mager sæsonstart i Serie A tage deres anden sejr i streg, og hoppe tæt på de europæiske placeringer, hvis de hjemme på San Siro kunne besejre Lazio.

Udeholdet havde omvendt chancen for at hoppe ind på fjerdepladsen med en sejr, så der var lagt i kakkelovnen til et intenst opgør i Milano.

Efter en åbning, hvor holdene lige skulle se hinanden an, kom der gang i sagerne midt i første halvleg.

Udeholdets formstærke angriber Ciro Immobile hakkede efter 22 minutter et skud på overliggeren bag Gianluigi Donnarumma.

Tre minutter senere eksekverede den italienske landsholdsangriber mere præcist. Immobile kom i en omstilling flyvende til et godt indlæg fra Manuel Lazzari på højre kanten og snittede det i kassen bag Milan-keeperen til 1-0.

Det var Lazio-angriberens 13. mål i 11 Serie A-kampe i sæsonen, og han fører dermed ligaens topscorerliste suverænt foran Romelu Lukaku (Inter) med ni træffere.

Der stod også en Lazio-spiller bag det næste mål, som faldt kort tid efter.

Milan-angriberen Krzysztof Piatek fik en lang tå på en fremlægning i feltet, og bolden ramte derefter forsvarsspilleren Bastos i brystet og snød Lazio-keeperen til 1-1-udligning for Milan.

Lazio virkede bare farligere i nærmest alt, hvad de foretog sig overfor det slumrende storhold, og i det 83. minut fik de fuldt udbytte af det.

I en kontra blev Joaquin Correa sendt alene ned mod Donnarumma, og argentineren dundrede kuglen ind langs græsset til 2-1 for udeholdet.

Det endte 2-1, hvilket sender Lazio op på fjerdepladsen. Milan frister en tilværelse midt i rækken og har nu otte point op til de europæiske placeringer i top-6. 


Af Thor Carlskov

25 kommentarer

->Internazionale<- 22:44          
Man kan godt kalde Inzaghi for et lille geni. Skifter hans to bedste spiller ud og vinder alligevel.

Jeg håber Milan kommer op på hesten på et tidspunkt så de også kan udvikle serie A. Men det virker Tom at der langt vej endnu.
Mr Right 22:44          
Tror heller ikke det bliver til CL for Milan næste år. Hvad er løsningen?
Inter og Napoli er bare nået noget længere i jagten på Juve, der stadig er de bedste.
Håber virkeligt, at Inter og Milan får et nyt 65.000 sæder stadion. Så vil 55.000 føles som fyldt.
Og de vil hive en ca. 50 mill euro mere hjem om året.

"The clubs estimate annual income from a new stadium would more than double from €40m today to over €100m."

https://www.ft.com/content/cc87fbe0-e5e9-11e9-b112-9624ec9edc59

Når det er sagt bør Inter og Milan bygge et 65.000 sæder stadion.
Roma og Napoli 52.000
Fiorentina og Lazio 45.000
Det ville give klubberne større økonomiske muskler.
Det viker som om, at der er ved at ske lidt i Støvlelandet.
Atalanta bygger, Fiorentinas nye ejer vil bygge, milanklubberne er gået sammen og Roma har haft tegninger i lidt for mange år.
Janus 22:46          
Første udesejr i 30 år mod Milan og Immobile scorer mål nr 100 for Lazio. Forhåbenligt kommer immobile og SMS sig snart over deres småskader som betød at begge kun kunne spille en time i dag.
Janus 22:47          
Man kan godt kalde Inzaghi for et lille geni. Skifter hans to bedste spiller ud og vinder alligeve
Begge var småskadede og udskiftningerne var meldt ud på forhånd.
->Internazionale<- 22:49          
MR Right. SAN Siro/Guiseppe er en fint størrelse. Hvorfor skulle Inter have et mindre stadion? Når de har et gennemsnitlig 65.000 tilskuere?. Er godt med at Juve som har aldrig haft tradition at have mange tilskuere bygge et stadion til 40.000 for det så godt nok tamt ud i kampen mod Genoa.
->Internazionale<- 22:51          
Janus? Småskade? Immobile virkede da til at han skulle have en forklaring fra assistent hvorfor han bliver skiftet ud. ?
Janus 22:56          
Ja, jeg så kampen med italienske kommentatorer. De sagde før kampen at enten skulle Immobile starte ude eller maks spille en time grundet en skade. Det samme med SMS.
Lørdag 22. februar
Fredag 21. februar