Luk

Milans kanonkugler knækkede Juventus

| Serie A | 24 kommentarer

Infoboks

Juventus - AC Milan 0-3
Serie A
45' 0-1 Brahim Diaz
58' 0-1 Franck Kessié
78' 0-2 Ante Rebic
82' 0-3 Fikayo Tomori

Brahim Diaz og Ante Rebic scorede et par vanvittige langskudsmål, da Milan ydmygede Juventus 3-0 på Allianz Stadium.

Juventus har afgivet tronen til Inter og er nu helt i fare for at misse Champions League, så der var lagt op til et gigant-brag i aftenens duel mod Milan og Simon Kjær.

At der stod masser på spil var tydeligt i første halvleg, hvor begge hold havde svært ved at få spillet til at glide i en nervøs omgang.

Gianluigi Donnarumma virkede især helt rundt på gulvet. Milan-målmanden, som meldes på vej til netop Juve til sommer, tog på et par alvorlige skovture i første halvleg, men slap godt fra det.

I den modsatte ende havde Wojciech Szczesny ikke samme behov for at bevæge sig ud af sit felt, da Milan meget sjældent skabte ravage foran Juves mål.

Men da første halvleg sang på allersidste vers, måtte Szczesny alligevel hente bolden ud af egne netmasker takket være Braham Diaz.

Milans lejesvend fik lidt heldigt bolden med sig i feltet og tordnede herefter kuglen helt op i hjørnet, så hverken Szczesny eller Giorgio Chiellini på stregen kunne gøre noget som helst.

Ti minutter efter pausen kom Chiellini i vejen for Diaz, men desværre for den rutinerede forsvarer var det hans arm, som stoppede et forsøg fra spanieren.

Dommeren vinkede spillet videre, men efter et VAR-tjek pegede han mod pletten, så Franck Kessie fik mulighed for at bringe Milan foran med to.

Kessie gik meget sløvt til bolden, og da afslutningen også savnede fart, nåede Szczesny ned og pillede skuddet og gav Juventus kunstigt åndedræt i opgøret.

Hjemmeholdet fik sat Milan under lidt pres efter det brændte straffespark, men mulighederne bød sig ikke for de zebrastribede. Simon Kjær var med til at lukke godt af i forsvaret.

Milan havde også svært ved at spille sig igennem, men de havde fortsat mod på at forsøge sig udefra. Og efter 77 minutter sendte de for anden gang en raket helt op i krogen bag Szczesny, da Ante Rebic gjorde det til 2-0.

Kort efter kunne Chiellini ikke nå op til Fikayo Tomori, som headede Hakan Calhanoglus perfekte frispark i rusen. Og så stod det 3-0 til Milan mod et Juventus-hold på vej mod opløsning.

Milan kørte sikkert sejren hjem og avancerer til tredjepladsen. De er dog fortsat tre point foran Juventus, som nu er første hold udenfor Champions League-pladserne.

 


Af Casper Baunsgaard
Lørdag 19. juni
Arturo Vidal vil fortsætte næste sæson i Inter
04:32
Dortmund: Arbejder på at hæve Isak-klausul
02:46
Jesper H: Endte i en grotesk situation i FCM
02:30
Danilo: Kunne ikke håndtere tyskernes taktik
02:27
Spanien og Polen delte i intens affære
02:26
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
02:23
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
01:57
Bernio Verhagen - gaven der bliver ved med at give
01:49
Jesper H: Endte i en grotesk situation i FCM
01:49
Frankrig smed point i den ungarsk heksekedel
01:46
Spanien og Polen delte i intens affære
01:42
Bernio Verhagen - gaven der bliver ved med at give
01:40
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:30
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:27
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:00
Esbjerg fB - Sommer, Sommer og Sol...
00:42
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
00:41
Dortmund: Arbejder på at hæve Isak-klausul
00:20
Officielt: Depay skifter til Barcelona
00:16
Spanien og Polen delte i intens affære
00:11
Jordi Alba: Vi manglede en smule held
00:09
Spanien og Polen delte i intens affære
00:07
Spanien og Polen delte i intens affære
00:05
Spanien og Polen delte i intens affære
00:04
FC Nordsjælland -
00:02