Luk

Militao: Jeg kan erstatte Ramos mod City

| La Liga | 7 kommentarer

Infoboks

Manchester City - Real Madrid
Champions League Slutspil (07/08)
bet365 1,75 4,10 4,20
Oddset 1,77 4,20 4,00
YouBet 1,80 4,30 4,25

Eder Militao føler sig sikker på, at han kan erstatte Sergio Ramos i Real Madrids Champions League-kamp mod Manchester City.

Når Real Madrid skal forsøge at indhente 1-2-nederlaget fra første opgør i Champions League mod Manchester City, bliver det uden kaptajnen Sergio Ramos, der sidder ude med karantæne efter et rødt kort i første kamp.

Det er derfor forventet, at rekord-indkøbet Eder Militao skal spille i stedet for anføreren i det centrale forsvar.

Eder Militao mener dog ikke, at Real Madrids fans skal være nervøse, da han er klar til at erstatte Ramos.

Det siger han i et stort interview til spanske AS.

- Mod City har vi ikke vores kaptajn med, men jeg er her. Jeg kommer til at have en god kamp, tro mig. - Det er en unik mulighed for mig, og jeg skal vise mit værd og spille med alt, jeg har. Vi kommer til at vinde, siger han og omtaler efterfølgende Ramos i rosende vendinger:

- Jeg har altid været imponeret, når jeg har set Ramos i fjernsynet, og det er fantastisk nu at spille sammen med ham. Han er en spiller med et vildt drev. En gladiator. 

Real Madrid og Eder Militao skal forsøge at skabe comebacket på fredag på Etihad Stadium. Kampen starter klokken 21.00.


Af Jonas Nielsen

7 kommentarer

Humannxx 21:54          
Dejligt med noget selvtillid, men virkeligheden er desværre at Militao ikke kan erstatte Ramos. Håber på det bedste, men hvis det resultat var svært at vende før, bliver det mere end svært uden Ramos.
Kong Dario 23:02          
Ingen kan erstatte Ramos pt
Aarhus-Zapp 23:08          
Eder Militao har spiller godt efter corona, så jeg er tryg ved ham som vikar for El Capitan. Men vi kommer til at mangle ham, ingen tvivl.
Ukendttt 00:39          
Han bliver grunden til at real Madrid ryger ud. Men fedt med lidt selvtillid. Manden ligner en færge når han skal vende.
antifodbold1 02:18          
Ukendttt

nemlig, og det blir et kæmpe problem mod spillere som er så hurtige vendinger som silva, sterling, mahrez og jesus oppe foran. så smid en KVD ind i det mix, og alt er uforudsigeligt. real ska spille en perfekt kamp hvis de ska videre fra den kamp.
Mikesas 05:19          
Med Ramos ville kampen blive så meget mere beskidt. Glæder mig til han stopper permanent.
As2400 10:25          
Mikesas

Det var da en sjov kommentar - hvis du ikke har bidt mærke i det, så har Ramos ikke fået et eneste rødt kort i denne sæson i La Liga, samtidig med, at det er den sæson, hvor han har spillet flest kampe nogensinde.
Det tyder da i høj grad på, at han har lagt sit beskidte spil bag sig.
Det bliver en skam for fodbolden, når han stiller støvlerne på hylden
Torsdag 6. august