Luk

Millwall-boss: Fantastiske Zohore skal i form

| Championship | 2 kommentarer

Infoboks

Millwall - Reading
Championship (25/11)
Oddset 2,30 3,15 3,25
bet365 2,20 3,25 3,40

Kenneth Zohore skal først lige i form, men så har han også nogle fantastiske gode egenskaber, siger Millwall-assistent Adam Barrett.

Kenneth Zohore fik de sidste 23 minutter af Millwalls 1-1-kamp mod Barnsley i weekenden, og klubben er godt tilfreds med angriberens indsats, selvom det ikke blev til mål.

Millwall-assistenten Adam Barrett, der stod i spidsen for holdet på grund af corona-karantæne til Gary Rowett, er imponeret af danskeren.

- Manageren og jeg talte om det, og han følte, at Kenneth var den bedste mulighed at bringe i spil på dagen. Han har så mange gode egenskaber. Han er en stor, stærk energisk fyr, siger Adam Barrett til London News Online.

- Vi skal have ham op i gear, men han giver os andre muligheder, hvilket er fantastisk. Han var lidt en mundfuld, da han kom ind, og han var uheldig ikke at score.

- Det havde været dejligt at se, at bolden gik i mål ved hans hovedstød. Men som jeg sagde, er han en fantastisk tilføjelse til vores trup. Vi skal have ham i form, og forhåbentlig får han en stor rolle her, siger Adam Barrett.

26-årige Zohore har fået en lejeaftale i Millwall frem til 16. januar.


Af Sara Margren
Tirsdag 24. november