2021-08-21 08:07:13

Mineiro: Får op til 55 mio. kr. for ny FCM-spids

Atletico Mineiro bekræfter på deres hjemmeside, at klubben får op til 55 millioner kroner Marrony, der fredag satte sin underskrift på en aftale med FC Midtjylland. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter nogle ugers forhandlinger blev brasilianske Marrony fredag præsenteret som FC Midtjylland-spiller. 

I både dansk og brasiliansk presse er der blevet skrevet en del om prisen for den 22-årige angriber, men nu kan de spekulationer finde sin sandhed. 

Atletico Mineiro, som er den klub, hvor FCM har købt angriberen, har nemlig udlagt, hvor meget de får for Marrony. 

FC Midtjylland betaler tre millioner euro nu her og yderligere 1,5 millioner euro om et år. I alt 4,5 millioner euro, hvilket svarer til omkring 33 millioner kroner. 

I de første tre sæsoner vil FCM betale én million euro pr. sæson, hvor Marrony spiller mere end halvdelen af kampene. 

Dermed kan prisen stige yderligere til 7,5 millioner euro eller omkring 55 millioner kroner. 

Endeligt indeholder aftalen også en videresalgsklausul. Sælger midtjyderne Marrony for mere end 4,5 millioner euro, så kan midtjyderne stikke de 4,5 millioner euro i foret, mens 10 procent af det 'overskydende beløb' skal sendes til Brasilien. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

30 kommentarer

Se kommentarer
Annonce