Luk

Miniputnation tog fusen på Portugal

| Venskabskampe | 12 kommentarer

Infoboks

Portugal - Kap Verde 0-2
Venskabskamp
37' 0-1 Odair Fortes
43' 0-2 Gegé
60' 0-2 Andre Pinto

En flok portugisiske reserver løb ind i et choknederlag til Kap Verde, som vandt 2-0 i Estoril.

I søndags strøg Portugal til tops i Danmarks EM-kvalgruppe ved at tryne Serbien. 48 timer senere gjaldt det så en testkamp mod Kap Verde.

Cristiano Ronaldo var sendt hjem til Madrid, og der var godt luget godt og grundigt ud i den portugisiske opstilling til opgøret.

Det kom til at koste. Portugal formåede langtfra at leve op til den favoritværdighed, som de trods kraftige udskiftninger fortsat bar rundt på. Hjemmeholdet dominerede, men farligst foran kassen var Kap Verde.

Efter 35 minutter bragede Odair Fortes de undertippede øboere i front, og det blev såmænd endnu bedre inden pausen. Et fejlslagent indgreb af målmand Lopes gav Gege lejlighed til at øge til 2-0.

Et rødt kort til Andre Pinto spolerede Portugals muligheder for et comeback efter pausen, og Kap Verde kunne køre den meriterende sejr hjem.


Af Casper Baunsgaard
Lørdag 23. oktober