Luk

Miraklet udeblev: Brøndby banket i Braga

| Europa League | 80 kommentarer

Brøndby er færdig i Europa League-kvalen, da holdet led et 1-3-nederlag ude mod Braga og dermed tabte med samlet 3-7.

Med et 2-4-nederlag fra første kamp så det særdeles svært ud for Brøndby, da holdet torsdag gæstede Braga i EL-kvalen. 

Brøndby startede med Jesper Lindstrøm og Simon Hedlund i front sammen med Kamil Wilczek, mens Hjortur Hermannsson og Paulus Arajuuri startede inde i forsvaret.

Braga lagde pres på gæsterne fra start, men Brøndby var heller ikke uden chancer og var tæt på at komme til store muligheder inden for kampens første kvarter.

Braga blev farlige ved dødbolde og efter et boldtab af Anthony Jung, mens Jesper Lindstrøm var millimeter fra at finde Simon Hedlund tæt under mål i den anden ende.

Efter knap 20 minutter kom Braga i front, da Brøndby helt uprovokeret smed bolden væk i egen zone, hvor Joao Palhinha nemt kunne stjæle bolden og lægge den i nettet til 1-0. 

Brøndby havde det svært, og selv om det et par gange var tæt på at blive til chancer, var hjemmeholdet i god kontrol.

Kort før pausen kom den fortjente 2-0-scoring, da Andre Horta lagde en clearing fra Tobias Børkeeiet til rette og fra kanten af feltet hamrede bolden i nettet ude ved den ene stolpe.

2-0 var også stillingen i pausen, og Niels Frederiksen brugte pausen på at skifte profilerne Dominic Kaiser og Kamil Wilczek ud, mens Kasper Fisker og Ante Erceg kom ind. 

Simon Hedlund kom til en god mulighed for gæsterne efter få sekunder af anden halvleg, men Hedlunds spark sad for tæt på Braga-målmand Matheus. 

Paulinho var kort efter tæt på i den anden ende, men hovedstødet gik få centimeter forbi mål, inden Wilson hamrede læderet på overliggeren med et fremragende spark. 

Efter godt en times spil fik Braga straffespark, da en spiller faldt til jorden efter kontakt med Anthony Jung.

Wilson tog sig af sparket, som Marvin Schwäbe flot reddede, men Paulinho fulgte op og fik akkurat sendt bolden i nettet til 3-0.

Paulus Arajuuri kom til en kæmpe chance for en reducering kort efter, men sparkede forbi fra kort afstand. 

Peter Bjur blev efterfølgende skiftet ind til sin debut for Brøndby, og kort før tid sikrede den unge kantspiller sig en debut, han sent vil glemme.

Jesper Lindstrøm fik sendt bolden videre til Bjur, som inde i feltet fik sparket bolden fladt i nettet til 1-3.

Braga var gået i stå, og Brøndby kom efterfølgende tæt på yderligere en reducering, men det sluttede 3-1, og Brøndby er dermed færdig i Europa med et samlet 3-7-nederlag.


Af Mikkel Nøhr

80 kommentarer

bruger 173288 22:39          
Svært at vinde når 3 så voldsomme personlige fejl bliver lavet over 2 kampe . Tyndt straffe og slapt forsvar. Håber der bliver handlet lidt inden vinduet lukker. Godt at se de unge byder sig til.
bruger 173288 22:40          
...
Michael0610 22:40          
Det er øv når man endnu engang er det bedste hold, eller noget......
Benjaminbb 22:43          
Forventet og fuldt fortjent. Vanvittigt så mange personlige fejl, det forsvar begår.

Off-topic: Man er godt nok en helt særlig form for skvat, når man oppe 6-2 med 25 minutter igen, tænker at man skal filme sig til et straffespark :D
MNH 22:44          
I det mindste skal vi kun se på de personlige fejl en gang om ugen fremover ;)

Hold kæft det er frustrerende. Men dejligt at se Peter Bjur komme ind og ovenikøbet få scoret!

#forzabrøndby
wendelbo 22:44          
bruger 173288: men fejlen ligger jo ikke bare ved dem der laver de personlige fejl..

for det er trods alt nu stadig træneren og med spillere der skal tage ansvar for holdet.

jeg nævnte det også i en anden tråd, når man har 2 centrale forsvars spillere som er bange og uvenner med bolden. Hvorfor helvede skal de så have bolden og spille den op ned bagfra, de magter det jo tydelig vis ikke. og kommer heller ikke til det.
men stadig væk holder man fast i det og medspillerne bliver ved med at sætte dem i situationer som ender med at de laver de personlige fejl..

det er simpelt hen dårligt træner arbejde og dårligt af deres med spillere..
At man ikke har en lille smugle selv indsigt og ændre på det. !
rolignu 22:44          
Det er øv når man endnu engang er det bedste hold, eller noget...

Vi var overhovedet ikke det bedste hold i dag, og samlet set fortjent. Bragas spillere er bare på et så meget højere niveau.
Lørdag 21. september