Luk

Misset fire kampe: Jannik V. ude et par uger

| Premier League | 1 kommentar

Infoboks

Sheffield United - Southampton
Premier League (06/03)
Oddset 3,55 3,50 2,05
bet365 3,60 3,40 2,05

Jannik Vestergaard er formentlig ude i et par uger endnu, oplyser Southampton-chefen Ralph Hasenhüttl.

Jannik Vestergaard har ikke spillet en kamp for Southampton, siden han og holdet tabte 0-1 til Manchester City den 19. december 2020.

Således har han siddet ude med en skade i de fire seneste Saints-kampe, og den skadespause varer formentlig ved lidt endnu, siger manager Ralph Hasenhüttl.

- Det kan tage et par uger mere, men jeg ved det ikke helt. Det er forskelligt for dem (de skadede Saints-spillere, red.). Nogle er med på træningsbanen nu, men indtil de er klar til en Premier League-kamp, så er det et stort problem for os, siger Hasenhüttl ifølge Hampshire Live, som skriver, at Vestergaard døjer med problemer i sit ene knæ.

Avisen beretter, at klubben håber på at have sin 28-årige danske forsvarer til rådighed igen i slutningen af januar eller tidligt i februar.

Vestergaard har gennem sæsonen høstet store roser for præstationerne i Southampton, hvor han har været fast mand efter at have været inde og ude af holdet i sidste sæson.


Af Jonas Dalgård

1 kommentar

test_forum_user 10:38          
test
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts