Luk

Mistænkt vaccine-fusk: Bremen-chef siger op

| 2. Bundesliga | 12 kommentarer

Infoboks

Werder Bremen - Karlsruhe
2. Bundesliga (05/02)
bet365 1,61 4,33 4,75

Markus Anfang trækker sig fra posten som træner for Werder Bremen, i kølvandet på at han er mistænkt for at have forfalsket et vaccinationscertifikat.

Bundesliga-nedrykkerne Werder Bremen skal have ny trænerduo.

Det skyldes, at cheftræner Markus Anfang og assistenten Florian Junge lørdag morgen har sagt op med øjeblikkelig virkning.

Årsagen til opsigelsen er den store uro, der har været omkring Werder Bremen på det seneste, fordi tyske myndigheder har indledt en undersøgelse af Markus Anfang angående et vaccinationscertifikat.

Den 47-årige træner mistænkes for at have forfalsket det, men han udtalte for nylig, at han er dobbeltvaccineret som de fleste andre.

Under alle omstændigheder har det nu ført til, at han stopper i Werder Bremen, hvilket Anfang begrunder således.

- På grund af den ekstreme uro, som har ramt klubben, holdet, min familie og mig selv, har jeg besluttet at trække mig som cheftræner for Werder Bremen med det samme.

- Jeg bad klubben om at ophæve min kontrakt, hvilket de har gjort. Jeg ønsker Werder al succes i verden både i dagens kamp mod Schalke og i fremtiden, siger Markus Anfang.

Werder Bremen brager lørdag aften sammen med Schalke 04 i 2. Bundesliga.


Af Martin Schmidt

12 kommentarer

GoddagFolkens 11:15          
Jeg synes det er lidt svært, at vide op og ned i sagen andet end de store linjer.
Når det er sagt. Skyldig eller ej. Jeg tager hatten af for, at man siger en stor mulighed som cheftræner i en traditionsklub op på bekostning af egne muligheder for klubbens bedste. Om der så er noget bagvedliggende.. det må tiden vise :-)

Og selvom det intet har med artiklen at gøre.. hvor er der bare mange store klubber i 2. bundesligaen. Det er virkelig vildt..

HSV
Schalke
Bremen
Núrnberg (er de ikke det andet mest vindende hold i bundesliga titler?)
og med garanti mange flere :-) Hansa Rostock kunne vel også nævnes osv osv.

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg ville med det sidste af indlægget andet end jeg bare synes det er helt utrolig vildt!
PUSB! 11:32          
Hannover, St. Pauli, Düsseldorf og Dresden... Alle pænt store klubber.

2. Bundesliga er superfed og har vel aldrig været bedre end i år - håber skisme det bliver muligt at komme ned og se et par kampe til foråret fuldstændig uden restriktioner af nogen art.

Hvad angår Werder så skulle de nok aldrig have givet slip på klubmanden Florian Kohfeldt, men det er han nok ikke synderligt ked af lige nu, hvor han har opgraderet til folkevogn :)

Tror der går mange år før Werder igen er tilbage på første klasse, men de er nu stadig et besøg værd.
brpe0309 11:41          
@ GoddagFolkens

Nürnberg har vundet Bundesligaen 1 gang.
anygivenday 11:53          
Man tager jo ikke sit tøj og går hvis man har rent mel i posen så mon ikke han IKKE har modtaget de stik?
VB für immer 11:54          
Vom Anfang bis zum Ende ...!
Vistor 11:57          
Nürnberg har vundet Bundesligaen 1 gang.
Ja. Til gengæld har de vundet det tyske mesterskab otte gange, før Bundesligaen blev oprettet, så de er med ni mesterskaber klubben med næstflest tyske mesterskaber.
brpe0309 12:11          
@ Vistor

Med den definition du bruger så vil jeg mene at FC Dynamo Berlin med 10 tyske mesterskaber overgår Nürnberg
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar