Luk

Mitrovic blev skurken i remis mod Sheffield

| Premier League | 4 kommentarer

Infoboks

Sheffield United - Fulham 1-1
Premier League
57' 0-0 Aleksandar Mitrovic
77' 0-1 Ademola Lookman
85' 1-1 Billy Sharp

Fulham kunne sagtens have vundet, hvis ikke det var for klub-helten Aleksandar Mitrovic, der både brændte og begik straffespark i remisen mod Sheffield United.

Fulham skulle uden skadede Joachim Andersen forsøge at få deres første point i Premier League-sæsonen, da de søndag eftermiddag gæstede Sheffield United.

Det lykkedes da også med et 1-1-resultat, da oprykkerne satte sig i selen fra start, uden det førte de store chancer med sig.

Halvlegens store mulighed faldt, da Sheffield Uniteds Basham var en skostørrelse eller to fra at kunne prikke sit hold i front efter et fladt, afrettet indlæg ti minutter før pausen.

Et par minutter senere skulle et nyt Sheffield-indlæg så ende i kassen via en Fulham-fod, men gæsterne kunne dog ånde lettet op, da der blev vinket for offside ved hændelsen.

Ind kom et gældende mål dog ikke, og så stod den 0-0 ved pausen.

Ti minutter efter den dummede Jack Robinson sig og havde hånden på bolden efter et indlæg, hvilket betød straffespark til Fulham.

Den mulighed valgte Mitrovic dog at brænde, da han sendte forsøget fra pletten på overliggeren.

Føringen skulle dog blive Fulhams, da Ademola Lookman med en glimrende aktion satte to mand og bankede bolden i nettet med venstrebenet med et kvarter igen.

Mitrovic skulle dog lige nå at blive skurk igen for Fulham, da han fem minutter før tid begik straffespark ved at sparke alt for højt med sit højreben.

Det scorede indskiftede Billy Sharp på, og så blev det ikke til mere, før dommeren fløjtede af.

Dermed måtte nøjes med et enkelt point, der til gengæld er klubbens første i sæsonen.


Af Christian Ambæk
Lørdag 31. oktober
Fredag 30. oktober