Luk

Mjällby-back drømmer om Superliga-ophold

| Allsvenskan | 0 kommentarer
Mjällby-back drømmer om Superliga-ophold
Foto: Lena Ehring/Mjällby

Infoboks

Malmö FF - Mjällby
Allsvenskan (14/06)
bet365 1,20 7,00 11,00
NordicBet 1,20 7,00 15,00

Mjällby-backen Jasin Khayat kan godt se sig selv i 3F Superligaen, hvis muligheden byder sig. 

27-årige Jasin Khayat skiftede tilværelsen i Danmark ud med svensk fodbold og Norrby i den næstbedste række, Superettan, i august 2018. 

I november 2019 tog venstrebacken, der tidligere har tørnet ud for blandt andre Fremad Amager i 1. division, så turen til Allsvenskan-klubben Mjällby. 

På sigt drømmer venstrebacken dog om at komme hjem til Danmark for at prøve kræfter med 3F Superligaen.

- Jeg vil gerne have det meste ud af min karriere som muligt. Det var også en af grundene til, at jeg tog til Sverige, for at se om jeg kunne spille i den bedste række i Sverige, fordi det så lidt svært ud i Danmark. 

- Det er helt klart, at det kunne være en drøm at spille i Danmark i landets bedste række. Det kunne jeg måske godt tænke mig på et tidspunkt, da jeg er herfra. Det må tiden dog vise. 

- Lige nu er mit fulde fokus i Mjällby, hvor jeg bare skal spille så meget som muligt, hjælpe holdet til en god placering og få vist mig frem, siger Jasin Khayat til bold.dk. 

Den bedste svenske række var målet

Et af de største mål for Khayat ved at flytte til Sverige var at spille på højeste niveau i landet, og det får han nu muligheden for Mjällby. 

- Hele forløbet med at flytte til Sverige har jo været at komme op og spille i den bedste række. Jeg skiftede jo først til Norrby i sommeren 2018 – en lidt mindre klub i Göteborg-området. De spillede i den næstbedste række. Planen har været, at jeg skulle taget skridtet op. 

- Efter et år i Norrby kom Mjällby på banen, de forhandlede med Norrby og købte mig ud af kontrakten. De havde fulgt mig i lang tid og viste stor interesse, så det takkede jeg så ja til, og klubben var lige rykket op i Allsvenskan. Det var jo det, der var hele meningen med, at jeg i første omgang flyttede til Sverige, siger han. 

Mjällby vandt Superettan i den seneste sæson. Nu er ambitionen at blive en fast del af den bedste række. 

- Vores primære fokus er at etablere os i Allsvenskan, og så skal vi bare sørge for at tage en kamp ad gangen og få det meste ud af det. 

- Vi bruger dog ikke så meget tid på målsætninger. Vi bruger tiden på banen, da vi har mange nye spillere og trænere. 

Khayat mener, at der er mange ligheder mellem Sverige og Danmark, men der er dog små nuanceforskelle. 

- Det er lidt af det samme i Sverige kontra Danmark. Niveauet er næsten det samme. I 1. division møder man måske de samme hold tre gange om året. Her i Sverige er vi jo 16 hold i ligaen, så der er en lille forskel. Man er måske ikke så taktisk i Sverige i forhold til i Danmark. Derudover spiller vi selvfølgelig meget mere på kunstgræs i Sverige end i Danmark.

Gået ned i løn

I øjeblikket spiller Mjällby ikke kampe grundet corona-krisen. Jasin Khayat befinder sig hjemme i Danmark nu, hvor den svenske klub har udstedt træningsprogrammer og GPS’er til spillerne, så Allsvenskan-klubben kan holde øje med spillerne. 

Den svenske klubs økonomi er dog presset som så mange andre klubbers. Mjällby har derfor valgt at skære i alle ansattes lønninger. 

Jasin Khayat mener, at det er en nødvendighed for at hjælpe klubben. 

- Der har også været en del økonomisk fra klubbens side, hvor klubben har været lidt truet. Det er ikke noget, som vi spillere mærker så meget til, vil jeg sige.

- Alle spillerne og medarbejderne er gået nogle procenter ned i løn, men jeg kan ikke konkret komme ind på hvor mange procenter. Det er det eneste. Det har man heller ikke noget imod, når det er for at hjælpe klubben, fordi vi spillere forstår situationen, siger Khayat. 

Jasin Khayat har tidligere tørnet ud for flere danske klubber heriblandt FC Roskilde, Fremad Amager og Lyngby BK. 

Den 27-årige back er noteret for to kampe for Marokkos U20-landshold.


Af Anders Jensen
Tirsdag 2. juni
Lindstrøm kom ind og bragede Brøndby til sejr
03:04
Irriteret Niels F: Skulle have taget Mensah ud
02:23
Slavia Prag er snublende nær nyt mesterskab
02:01
Brøndbytråden
01:05
Brøndby-cheftræner: Vi er bronzefavoritter
01:02
FIFA beder forbund droppe proteststraffe
00:47
Superligatipstråd 2019-2020
00:47
Brøndby-cheftræner: Vi er bronzefavoritter
00:46
CV: Sport og økonomi skal hænge sammen
00:04
Brøndby-cheftræner: Vi er bronzefavoritter
00:02
F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi
00:02
Irriteret Niels F: Skulle have taget Mensah ud
23:42
Brøndby-helten: En sindssygt fed oplevelse
23:39
Irriteret Niels F: Skulle have taget Mensah ud
23:36
Brøndby-cheftræner: Vi er bronzefavoritter
23:35
Brøndby-cheftræner: Vi er bronzefavoritter
23:35
Lindstrøm kom ind og bragede Brøndby til sejr
23:28
OB-chef: Vi opfatter os selv som top seks-hold
23:28
Lindstrøm kom ind og bragede Brøndby til sejr
23:26
Brøndby-cheftræner: Vi er bronzefavoritter
23:25
Lyon bruger 85 mio. på at købe lejesvend fri
23:13
OB-chef: Vi opfatter os selv som top seks-hold
23:09
Riddersholm: Selvfølgelig var der frispark
23:09
Brøndby-cheftræner: Vi er bronzefavoritter
23:08
Efter hårde dage: Ighalo takker Shanghai
23:02