Luk

Modeste blev Köln-helt igen mod Union

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC Köln - Union Berlin 2-2
Bundesliga
7' 1-0 Anthony Modeste
9' 1-1 Julian Ryerson
45' 1-2 Grischa Prömel
86' 2-2 Anthony Modeste

Union Berlin formåede at vende 0-1 til 2-1 mod Köln og var godt på vej mod de tre point. Kort før tid dukkede Anthony Modeste dog op og headede udligningen i mål til 2-2.

Union Berlin har fået en god start på Bundesliga-sæsonen, hvor de søndag kunne stryge op i det sjove selskab og sætte sig på fjerdepladsen i rækken. Det krævede dog en sejr over FC Köln.

Søndagens duel fandt sted på RheinEnergieStadion, hvor hjemmeholdet fra Köln faktisk med tre point kunne overhale den tyske hovedstadsklub.

Og de fik da også en fremragende start på opgøret, da Anthony Modeste var på pletten efter kun syv minutter af opgøret.

Her straffede Köln gæsterne fra Union på en omstilling, hvor de med hurtige afleveringer splittede Berlin-mandskabets defensiv. Bolden endte til sidst hos Florian Kainz, som bankede den mod mål fra distancen.

Her ramte bolden kun overliggeren, men returen endte dog hos Modeste, som ramte ham på låret, inden han efterfølgende kunne prikke bolden over stregen til 1-0 til hjemmeholdet.

Man skal dog ikke hvile på laurbærerne, og kun to minutter senere var den så gal nede i Köln-defensiven, da Union Berlin svarede hurtigt igen.

Her formåede de i flere omgange ikke at cleare bolden, og det fik Union straffet, hvor Niko Giesselmann fik spillet Julian Ryerson helt fri, så nordmanden sikkert sendte bolden ind i netmaskerne til 1-1.

Det blev dog bedre endnu for gæsterne, da de kunne gå til pause med en føring på 2-1, hvor de endnu en gang fik måltavlen i gang kort tid før pausen.

Her forsøgte Köln at spille bolden op nedefra eget mål, men de smed den dog væk lige foran deres eget felt, og dermed kunne Union straffe endnu en forsvarsfejl, da Grischa Promel tæt under mål gjorde det til 2-1.

Efter pausen var Köln dog tæt på at svare igen, da Jonas Hector steg højest i feltet efter et frispark. Tyskeren havde dog ikke held med sit hovedstød, som i stedet røg tæt forbi den ene opstander.

Köln fik endnu endnu mulighed senere i halvlegen, hvor Mark Uth tog chancen fra distancen, og her troede størstedelen af RheinEnergieStadion, at udligningen var en realitet.

Det gad Andreas Luthe dog ikke at finde sig i, og han hev en fremragende redning frem og afviste Uths langskud inde på stregen. En vigtig aktion af Union-målmanden, som fortsat holder Frederik Rønnow ude på bænken.

Köln satsede alt i de døende minutter, og det gav pote, da Modeste formåede at heade udligningen ind i målet fire minutter før tid, da Kainz sendte et indlæg ind i boksen, hvor ingen af Union-spillerne kunne stoppe franskmanden.

Köln fik derfor skabt status quo i opgøret med udligningen til 2-2, og dermed må Union Berlin rejse hjem til hovedstaden med blot et enkelt point.


Af Raymund Nelausen
Tirsdag 7. december