Luk

Møde om kalender i FIFA: VM på dagsordenen

| bold.nyt | 5 kommentarer

FIFA vil holde møde for sine medlemslande og andre interessenter den 30. september, og her skal der også diskuteres, om VM skal afholdes hvert andet år.

Den internationale fodbolds kampkalender udløber i 2024 for mændene, og den videre kalender skal diskuteres den 30. september hos FIFA, dets medlemslande og andre interessenter digitalt.

Det fremgår på FIFA's hjemmeside, hvor det ligeledes fremgår, at der skal kigges på en ændring af kampkalenderen fremadrettet.

- Der er bred enighed inden for sporten om, at den internationale kampkalender skal ændres og forbedres, skriver FIFA.

Det fremgår ligeledes i deres meddelelse, at mødet er til for at give muligheden til alle for at nå frem til en åben og konstruktiv debat om fodboldens fremtid, som FIFA meddeler er startet ud fra snakke med spillere og trænere verden over.

Ifølge flere medier skulle der til mødet også være forslaget om at afholde VM hvert andet år på dagsordenen, som tidligere Arsenal-manager, Arsene Wenger, er manden bag i sin rolle som chef for global fodboldudvikling.

Forslaget har indtil nu fået en delt modtagelse i fodboldverdenen og fundet sine støtter udenfor Europa primært. UEFA er kraftigt imod forslaget, hvor Aleksandar Ceferin, UEFA's præsident, har truet med et boykot af slutrunden, hvis den afholdes hvert andet år.

Og De Europæiske Ligaers Bestyrelse har også offentligt meldt deres uenighed med tanken.

Mødet den 30. september kan altså meget vel blive startskuddet på en længere og meget indflydelsesrig diskussion om VM-slutrunden og fodboldens fremtidige kampkalender.


Af Kristoffer Lind Pedersen

5 kommentarer

Socialistens 12:16          
Der er 0% chance for at det vil ske, det er muligt du kan finde nogle griske ledere enkelte steder, men stort set ingen fans eller spillere vil synes om det!
spartan 12:39          
Og netop derfor er der naturligvis mere end 0% chance for det
MistGoose 15:19          
Der er 0% chance for at det vil ske, det er muligt du kan finde nogle griske ledere enkelte steder, men stort set ingen fans eller spillere vil synes om det!
Vrøvl. Der er faktisk en reel risiko for at VM hvert andet år bliver realiseret.

Nuværende spillere og fans har ingen indflydelse på FIFAs beslutninger. Medmindre de ytrer sig positivt om ideen.
Det handler udelukkende om hvor mange penge FIFA kan hive hjem.


Mange obskure lande (i fodbold sammenhæng) har udtalt sig positivt om ideen.
Desværre, kan man sige, vægter lande som Sri Lanka, Bangladesh, Thailand, Maldiverne og Nepals stemmer lige så højt som Frankrig, Brasilien, Spanien, Tyskland og England.

Senest har Mascherano været ude og udtrykke hans begejstring for ideen. Wenger har også sagt, at han har modtaget positivt feedback på ideen.


At UEFA og COMNEBOL vil modsætte sig ideen kan være en kæmpe forhindring, især med tanke på at samtlige vindere kommer fra én af de to forbund.
USA fik bronze i 1930, ellers har samtlige medaljepladser altid været et UEFA eller COMNEBOL land.
Jyllands rubin 16:43          
Jamen held og Lykke til FIFA med det lorteprodukt de får, med et VM uden deltagelse af Europa og Sydamerika.
Yetti 20:21          
VM hvert andet år vil i den grad udvande produktet.
Desværre er det ikke fodboldens men pengenes interesse der tæller i de højere FIFA-kredse.
Mandag 25. oktober