Luk

Monaco smed sejren efter nyt rødt kort

| Ligue 1 | 1 kommentar
Monaco smed sejren efter nyt rødt kort
Foto: Getty Images

For tredje kamp i træk fik Monaco rødt kort. Ligue 1-klubben smed efterfølgende en 2-0-føring og spillede 2-2 mod Nimes.

Monaco reddede med nød og næppe livet i den franske Ligue 1 sidste sæson, men denne sæson er ikke startede meget bedre end den seneste.

Sæsonens to første kampe havde budt på to 3-0-nederlag til Lyon og Metz, hvor Monaco i begge kampen fik vist en mand ud.

Heller ikke i søndagens opgør mod Nimes, som også havde nul point efter de første to kampe, fik Monaco lov til at færdiggøre opgøret med alle 11 mand. 

Ti minutter inde i anden halveg fik Jemerson rødt kort, efter han tabte hovedet og slagtede en modstander. Dommeren gav i første omgang gult kort, men VAR ændrede den beslutning til rødt.

På daværende tidspunkt var stillingen 2-0 til Monaco, der to gange sidst i første halvleg havde fundet netmaskerne.

Islam Slimani bragte Monaco foran efter 39 minutter, da bolden efter kombinationer endte hos den Leicester-ejede angriber, som sendte 1-0-målet i kassen. 

Wissam Ben Yedder gjorde det i overtiden til 2-0 efter et omgang klumpspil i gæsternes felt, hvor bolden i sidste endte endte hos franskmanden.

Det røde kort ændrede dog kampen, og et kvarter senere fik gæsterne for alvor troen på, at det var muligt at få noget med fra opgøret. 

Et indlæg endte hos Romain Philippoteaux, som fik alt for meget plads i feltet. Han tog bolden ned med brystet, og upresset prikkede han den i kassen.

Nimes kom helt tilbage i opgøret med otte minutter igen. Et fladt indlæg fik lov til at passere helt til bagerste stolpe, hvor Kevin Denkey dukkede op og gjorde det til 2-2.

Værre gik det ikke for Monaco, der holdt stillingen på 2-2 og sikrede sæsonens første point. Begge hold kravler derfor over Dijon, der efter tre opgør stadig er uden point.


Af Jonas Sand

1 kommentar

KM2014 23:02          
Fransk fodbold er blevet en no touch sport...Jemerson sku slet ik have rødt...mens man savner at VAR ændrer dommerens skøn i England, så blander den sig for meget i Frankrig og giver rødt ved mindste hårde tackling
Søndag 15. september
Lørdag 14. september