FC Fredericia kan se frem til at få udbygget Monjasa Park med en ny tribune, meddeler 1. divisions-klubben på sin hjemmeside fredag.
- Fredericia Kommune har besluttet at igangsætte udbygningen af Monjasa Park med en ny tribune på langsiden mod nord med plads til 1.400 siddepladser til hjemmeholdet og et udebaneafsnit med cirka 500 ståpladser til udeholdet.
- Tribunen bliver overdækket og med selvstændige indgange, skriver klubben og fortsætter:
- Endvidere vil der blive installeret LED bander foran den nye tribune og dermed give FC Fredericia og vores samarbejdspartnere en ny eksponerings mulighed som passer ind i det koncept der er omkring NordicBet Ligaen.
- Det er af uvurderlig stor betydning for FC Fredericia, at vi får forbedret forholdene på Monjasa Park og det vil løfte klubben, byen og fodbolden i alle henseender.
Monjasa Park har inden udbygningen plads til 4.000 tilskuere, heraf 1.180 siddepladser.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Fredericia
Betinia Liga

































