Luk

Monza slog Hjulmands Lecce i vigtig topkamp

| Serie B | 0 kommentarer

Infoboks

Monza - Lecce 1-0
Serie B
41' 1-0 Andrea Barberis
Pordenone Calcio - Salernitana 1-2
Serie B
6' 0-1 Cedric Gondo
68' 1-1 Gianvito Misuraca
90' 1-2 Gennaro Tutino

Monza med Christian Gytkjær på bænken besejrede tirsdag Morten Hjulmands Lecce med 1-0, så de ligger side om side i kampen om direkte oprykning til Serie A.

Empoli sikrede sig tirsdag en billet til Italiens bedste fodboldrække, men hvem der skal tage den anden direkte oprykningsplads er stadig helt åbent med to runder igen.

Tirsdag vandt Monza en vital 1-0-sejr hjemme mod Lecce, så de to hold er på en delt tredjeplads i Serie B før de afgørende to kampe.

Christian Gytkjær var med på bænken for Monza, men fik ikke comeback efter sin skade. Til gengæld spillede Morten Hjulmand fuld til for Lecce, der nu har tabt to kampe i streg og dermed terræn i toppen.

Det lignede længe, at endnu en danskerklub i form af Salernitana med Riza Durmisi i truppen ligesom Monza og Lecce skulle være på 61 point for 36 kampe, men dybt inde i overtiden vandt Salernitana 2-1 over Pordenone.

Således er Salernitana, der har lejet Durmisi i Lazio, alene på andenpladsen, som sikrer direkte oprykning, mens Lecce og Monza lige nu ligger til playoff som nummer tre og fire.


Af Martin Schmidt
Onsdag 12. maj
Tirsdag 11. maj