1. Division -Morten H. Jensen stopper karrieren
2016-07-28 09:59:40
Foto: Getty Images/Lars Ronbog

Morten H. Jensen stopper karrieren

Den tidligere HB Køge-keeper Morten H. Jensen har trods sine bare 27 år valgt at indstille sin aktive karriere. 10 centimeter manglede for at karrieren for alvor tog fart, erkender keeperen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Morten Haastrup Jensens kontrakt med Vejle udløb denne sommer og efter at have overvejet sine tilbud og muligheder har den blot 27-årige keeper nu valgt at indstille sin aktive karriere.

- Jeg har ikke fundet noget interessant, og derfor vælger jeg at fokusere på karrieren efter fodbold. Der har været muligheder, men jeg vil skulle gå ned i niveau, og det har jeg ikke fundet passende. Jeg har altid haft det sådan, at det er alt eller intet, siger Jensen til bold.dk og tilføjer:

- Jeg har egentligt været rimelig afklaret med det, nærmest siden jeg forlod HB Køge. Jeg vil være på fuld tid, hvis jeg skal spille og i en klub med ambitioner. Jeg vil umiddelbart nærmest hellere være reserve i Superligaen end spille i 1. division. Det har jeg jo ligesom prøvet allerede.

Haastrup Jensen spillede alle 33 kampe for HB Køge i Superligaen i 2011/12-sæsonen.

- Højdepunktet var uden tvivl den gode tid i HB Køge. Oprykningssæsonen og sæsonen efter i Superligaen. Det gik ikke så fantastisk for os som hold, men jeg synes absolut, jeg fik leveret flere gode kampe på højeste niveau i den sæson, siger Jensen.

Jensen er ikke bleg for at pege på sin højde som den store årsag til, at karrieren ikke for alvor tog mere fart.

- Jeg har manglet 10 centimeter. Det har uden tvivl været en hæmsko for mig. Mine klubber og trænere har været sindssygt glade for mig, og jeg tror ikke, de vil sætte en finger på min indsats.

- Men jeg har godt kunnet mærke på andre klubber, at de har haft min højde i tankerne. Det er ærgerligt, for jeg er sikker på, at jeg ville have kunne gøre en forskel – minimum som reserve – i de klubber, men min højde har betydet for meget for dem, siger Jensen.

180 centimeter høje Haastrup Jensens karriere talte udover sæsonen i Superligaen også 70 divisions- og pokalkampe i HB Køge og 30 i Vejle.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce