Luk

Morten Nielsen og Ayoub Sørensen til Vanløse

| 3. division | 2 kommentarer

Infoboks

Vanløse IF forstærker sig med to rutinerede spillere i form af Ayoub Sørensen og Morten Nielsen, ligesom unge Marco Vinterberg kommer til.

Vanløse IF fortsætter oprustningen til 3. division og kan præsentere to ganske rutinerede herrer som nye forstærkninger.

33-årige Ayoub Sørensen og 31-årige Morten Nielsen er således nye ansigter i Vanløse, der også har sikret sig 19-årige Marco Vinterberg fra FA 2000.

Ayoub Sørensen kommer til fra Frem, og han har tidligere spillet i Brøndbys ungdomsafdeling, Lyngby, Hvidovre og SønderjyskE. Han står noteret for 20 kampe og tre mål i Superligaen.

Morten Nielsen har en fortid i FC Københavns ungdomsafdeling og røg som ganske ung til Chelsea, hvor han dog ikke nåede at få førsteholdsdebut.

Siden gik turen til klubber som AZ Alkmaar, FC Midtjylland, Landskrona og irske Sligo Rovers. Han står noteret for én Superliga-kamp, og han kommer til fra Avarta.

Vanløse åbner lørdag klokken 13.00 deres sæson i 3. division med en udekamp mod Karlslunde IF.


Af Sara Margren
Mandag 24. januar
Søndag 23. januar