LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Mortensen på tavlen i Sarpsborgs EL-sejr

| Europa League | 0 kommentarer
Mortensen på tavlen i Sarpsborgs EL-sejr
Foto: Getty Images
Danskerklubben Sarpsborg fik torsdag et godt udgangspunkt i udekampen mod islandske Vestmannaeyjar, der blev besejret med hele 4-0. Patrick Mortensen kom på måltavlen.

Udover de danske klubber, FC København og FC Nordsjælland, var også flere andre danskere torsdag aften i aktion i 1. kvalifikationsrunde af Europa League.

Danskerklubben Sarpsborg var rejst til Island til det første af to møder med Vestmannaeyjar, og her startede Matti Lund Nielsen og Patrick Mortensen på banen, mens Mikkel Agger og Ronnie Schwartz staretde opgøret på bænken, hvorfra de så til gennem hele kampen.

De kunne dog alle glæde sig over et stærkt udgangspunkt forud for returopgøret i Norge om en uge.

Gæsterne vandt nemlig kampen på Island med 4-0 efter fire mål i anden halvleg. Det andet kom fra Patrick Mortensen i det 66. minut, da han blev spillet fri i dybden og frækt chippede bolden ind over den islandske målmand.

Dermed står danskerklubben med gode kort på hånden i forhold til at avancere til næste runde af Europa League-kvalifikationen.

Stream fodbold fra Premier League, Superligaen og Europa League på Eurosport Player. Kom i gang nu
Advertisement

Af Casper Dalsten

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 24. september