Luk

Mourinho: Bales motivation kan forkorte skade

| Premier League | 13 kommentarer

Infoboks

Burnley - Tottenham
Premier League (26/10)
Oddset 6,00 4,40 1,52
bet365 6,00 4,50 1,53

Tottenham-træner Jose Mourinho mener, at Gareth Bales motivation for at bevise sig i engelsk fodbold kan forkorte hans skadespause.

Gareth Bale er tilbage i engelsk fodbold i sin tidligere klub Tottenham efter i lang tid at være blevet henvist til bænken i Real Madrid.

Bale kommer dog ikke i kamp i Premier League lige med det samme, da han har problemer med sit knæ, der ifølge Tottenham vil holde ham ude indtil efter landskampspausen i oktober.

Jose Mourinho tror dog på, at vi kan se Bale i aktion før end forventet. Det siger han ifølge Goal.com.

- Jeg ved ikke, hvornår Gareth er tilbage. Det eneste jeg ved er, at han er meget motiveret, og at han er glad for at være i hans hjerteklub, siger han og tilføjer:

- Når en spiller er så motiveret, kan skadeperioden ofte blive reduceret, og spilleren kan hurtigere komme i form og blive klar til at spille. Vi er mere end glade for at have ham her og for at hjælpe ham tilbage til det niveau, der gjorde ham til en af de bedste spillere i verden, siger Mourinho.

Gareth Bale blev skadet i knæet i den seneste landskampspause, hvor han var i aktion for Wales.

 


Af Jonas Nielsen
Mandag 26. oktober
Søndag 25. oktober