Luk

Mourinho: Der er ingen respekt for Tottenham

| Premier League | 17 kommentarer

Infoboks

Tottenham - Newcastle 1-1
Premier League
25' 1-0 Lucas Moura
90' 1-1 Callum Wilson

Jose Mourinho mener ikke, at Tottenham får den respekt, de fortjener, efter kontroversielt straffespark mod Newcastle.

Tottenham og Newcastle spillede søndag uafgjort 1-1 i Premier League, hvor Newcastle fik tilkendt et straffespark i kampens overtid, da bolden blev headet ind på armen af Eric Dier.

Tottenham-spillerne var oprørte over dommen, der sendte et point til Newcastle. Tottenham-manager, Jose Mourinho, havde ikke det store at sige om VAR-dommen på nær ét budskab.

- Det er ikke op til mig at kommentere, om der er straffe. Det eneste, jeg vil sige lige nu, er, at jeg ikke føler, at Tottenham får den respekt, som vi som klub fortjener. Der er ingen respekt for Tottenham, sagde Mourinho efter kampen til BBC Sport og fortsatte:

- Det er sådan, jeg har det. Det er den tredje klub, jeg er manager for i England. Jeg er glad og stolt hver dag, og jeg vil ikke bytte mit job for noget. Men jeg føler, at vi fortjener mere respekt.

- Nuno Santos udtrykte måske sine følelser, men jeg er mere erfaren, så jeg beskyttede mig selv ved at gå direkte ned i tunellen.

Tottenham skal igen i aktion tirsdag, når de møder Chelsea på hjemmebane i Carabao Cup.


Af Johannes Skjøth

17 kommentarer

Slettet(421605202909) 18:32          
Er det taget ud af kontekst? Hvorfor taler han om mangelen på respekt? Er det grundet den VAR kendelse?
Det er squ da alle klubber der lider under VAR regelsættet i øjeblikket. Hvad har det med mangelen på respekt for Tottenham at gøre?
KiksetIndspark 18:34          
Det interview, jeg så efter kampen, der sagde han, at han ikke ville kommentere på kendelsen, da han hellere vil give penge til charity end FA. Det kan man jo kun være enig i.
KiksetIndspark 18:43          
@Loco Han sagde det ifbm. Son´s skade og Spurs tætte kampprogram.
Slettet(100838201910) 18:50          
Respect. Three times! Respect.
Jpp 18:54          
"Respect. Three times! Respect."

Tænkte det samme.
Kepgar 18:57          
VAR kendelsen kan diskuteres, men jeg syntes den er god nok. Spilleren har armen oppe i hoved højde og ikke inde til kroppen, men jeg syntes den er snæver dømt.

Syntes tilgængelig ikke at alt den snak om, at VAR er så elendigt passer. Syntes det er fedt, at kunne se en fodbold kamp, hvor det ikke er dommeren der afgøre kampEns resultat. Man kan så diskuter om der skal laves et par ændringer af VAR systemet i England.
Men ind til vider er jeg rigtig godt tilfreds med den måde de køre systemet på her i danmark, hvor man slet ikke bruger ligeså meget tid på VAR
Sværdfisk 19:00          
Det er vel reglerne for hands, der skal ændres. Der er simpelthen for mange straffespark efterhånden.
Mandag 26. oktober