Infoboks
Roma vandt søndag 4-2 over Empoli i Serie A, og efter kampen var Mourinho glad for de tre point, der lunede ekstra på grund af pointtab til de nære konkurrenter i ligaen.
Roma var foran med 4-0 ved pausen og vandt 4-2, da de søndag mødte Empoli på udebane i et opgør i Serie A.
De tre point gavnede i den grad for romerne, der kæmper om at nå de pladser i ligaen, der tillader europæisk fodbold, og det glædede holdets portugisiske manager Jose Mourinho efter kampen. Romas nærmeste konkurrenter har nemlig smidt point i denne runde.
- Dette er et fantastisk resultat. 4-2 er et fantastisk resultat for os. Før denne kamp kendte vi til Lazio-Atalanta-kampen og Fiorentinas uafgjorte resultat, fortalte portugiseren efter kampen til DAZN.
Det er ikke hver kamp, man kan gå til pause med en 4-0-føring, og den første halvleg vakte da også stor glæde hos den karismatiske manager.
- For os var første halvleg fundamental. For tv-seerne var anden halvleg bedre. Jeg vil komplimentere Empoli for at komme tilbage i live og at give deres modstandere kamp til stregen. Tilllykke til dem, udtalte Mourinho.
Roma ligger for nuværende nummer seks i den italienske Serie A, tre point efter Juventus på femtepladsen.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.